Annonce
forside

Betjente tog Aldi-tyve på fersk gerning med bilen fuld af cigaretter

Da patruljevognen stoppede mændene, viste det sig, at Give nok ikke var aftenen og nattens første stoppested. Arkivfoto

Give: To mænd blev natten til mandag taget på fersk gerning, da de forsøgte at bryde ind i Aldi på Hjortsvangen.

Klokken 00.40 kom en patruljevogn forbi præcis i det øjeblik, hvor de smadrede en rude ind til butikken.

Betjentene satte straks efter dem, mens mændene sprang ind i deres bil for at undslippe, men uden held. Få minutter efter var de begge anholdt og røg en tur med på stationen.

Her viste det sig, at Give nok ikke var aftenen og nattens første stoppested. Meget tyder ifølge Sydøstjyllands Politi på, at de også har været en tur i Skanderborg.

- Her har der også været indbrud i en Aldi, og deres bil var fuld af tobaks-effekter. Ved siden af mig står to trådkurve fulde af dåser, cigaretter mv., fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.

Der er tale om en 23-årig mand fra Fredericia og en mand på 25 år fra Slangerup. De bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten ved Kolding klokken 13.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mand tildelte dørmand et knytnæveslag

Annonce