Annonce
Kultur

Biblioteket forsøger igen: Malene Ravn fortæller om sin roman med Vejlerødder

Forfatteren Malene Ravn besøger Vejle Bibliotek 3. december for at fortælle om "Hvor lyset er", der udkom i juni. Pr-foto fra Vejle Bibliotek
Malene Ravn har fået mange rosende anmeldelser for sin bog fra i sommer om maleren Carl Fischer. Ved et forfattermøde på biblioteket giver hun et kig ind i forfatterværkstedet.
Annonce

Vejle: Forfatterbesøg er der mange af. Men det bliver noget særligt, når Malene Ravn kommer på besøg i Vejle 3. december klokken 19 på Vejle Bibliotek. Én ting er, at en etableret nyere forfatter kigger forbi, men noget andet er, at hendes seneste roman handler om maleren Carl Fischer, der var fra Vejle.

"Hvor lyset er", hedder bogen, og det er rette ord om en maler. Men nogle gange skal man vide meget mørkt for at male lyst. Sådan var det med Carl Fischer, og dermed er der også noget at arbejde med for en forfatter.

Hun har fået mange anmeldelser om sin bog, hvilket i sig selv bemærkelsesværdigt i en tid, der næppe har tid til noget så langsomt som at l-æ-s-e.

Annonce

Maleren og rammerne

Ved forfattermødet på biblioteket fortæller Malene Ravn om Carl Fischers opvækst i Vejle fra 1887, om research- og skriveprocessen og de opdagelser, forfatteren undervejs gjorde om billedkunstnerens liv, hans kærlighed og hans dilemma; hvordan forener man et frit og kompromisløst kunstnerliv med et familieliv, der kræver rammer og faste indtægter?

Efter sin mors død må flytte til København, hvor hans far boede. Det var en omplantning fra en religiøs og forstående mor til et mørkere liv hos faderen.


Nogle gange skal man vide meget mørkt for at male lyst. Sådan var det med Carl Fischer, og dermed er der også noget at arbejde med for en forfatter.

Fra artiklen


I bogen fortæller hun historien om Carl Fischers forhold til sin elskede kone, Ely, og de drastiske valg parret tog for kunsten, for kærligheden, for sig selv - og for deres lille søn.

Annonce

En del af familien

Til foredraget viser hun en række privatfotos, malerier og papirklip, og hun kommer ind på Carl Fischers værker såvel som de danmarkshistoriske begivenheder, der påvirkede Carl og Elys liv; blandt andet hungerkrigen og den spanske syge. Malene Ravn har en særlig tilgang til stoffet, da Carl Fischer er hendes mands oldefar.

Forfattermødet med Malene Ravn var planlagt til Vejle Bibliotekernes 125-års jubilæum i september, men blev flyttet på grund af corona.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nogle er mere lige end andre

Annonce