Annonce
Børkop

Bier og trolde kan glæde sig: Område bliver meget mere blomstrende til sommer

Lions Club Børkop sørger for, at Børkopområdet vil blomstre til sommer. Med denne type blomster som ses her. Og i år har der været ekstra travlt. Arkivfoto: Bo Børresen
Lions Club Børkop og Thyra Vejle har solgt og kørt ud med blandt andet blomsterblandinger til haveejere i Børkopområdet. Og i år var tilslutningen overvældende.

Børkop: Hvis du er en bi eller en sommerfugl, og du til sommer er lidt lækkersulten, så flyv til Børkop, Brejning, Skærup, Gårslev, Andkær og Hvidbjergområdet.

For her vil i hundredvis af lokale haver blomstre med markblomster og urter.

Det er de to Lions klubber Børkop og Vejle Thyra, der sammen står bag en årlig tradition, nemlig at bringe kalk og gødning til borgerne i Børkopområdet, og sidste år kom blomsterblandingen med i tilbuddet.

Annonce


Salget af især blomsterblandingen er eskaleret voldsomt siden sidste år.

Hans Christian Clemmensen, præsident for Lions Club Børkop


- Og vi har haft ekstraordinært travlt i år. Salget af især blomsterblandingen er eskaleret voldsomt siden sidste år. Faktisk har vi solgt to en halv gang mere, end vi gjorde sidste år, forklarer Hans Christian Clemmensen, der er præsident for Lions Club Børkop.

Corona og havearbejde

De to lionsklubber kørte i weekenden ud til i alt 148 adresser, og med sig havde de blomsterblandingen, gødning og kalk. Ikke alle adresser skulle have det samme, men som nævnt var især blomsterblandingen populær.

- Hvorfor det lige har været så markant i år, kan vi kun gisne om. Måske hjalp det til, at da vi gjorde opmærksom på tilbuddet for nogle uger siden, var det det smukkeste forårsvejr. Og mon ikke også det har haft en stor betydning, at det er en coronatid, og folk er ekstra meget i haven, siger han.

Medlemmer af Lions Club Børkop knoklede en weekend for at bringe varerne ud til i alt 148 adresser. Privatfoto

Nu er det i hvert fald bragt ud, og så er det op til haveejerne selv at få gødet, kalket og delt i alt 20 kilo blomsterblanding ud til gavn for både det visuelle syn, men bestemt også for bierne og sommerfuglene.

Annonce

Trolden vinder

Og nå ja, så er der også en trold, der får gavn af det. I Lions går overskuddet altid ubeskåret til socialt og/eller humanitært arbejde. Det kan være sig lokalt eller nationalt, og i 2021 går det overskud, som Lions Club Børkop får ud af deres arbejdsmæssige bidrag, til projekt "Trolden".

Der samles for tiden ind til at få bygget en flere meter høj trætrold, der skal placeres et eller andet sted i Den Grønne Kile nær vandmøllerne i Børkop og Brøndsted.

- Det er et projekt, Lions støtter, og derfor vil vi på et tidspunkt inden længe kunne overdrage en check til projekt Trold, proklamerer Hans Christian Clemmensen.

Hvor stort det beløb bliver, vides endnu ikke. Men det dog sjældent, at en god arbejdsindsats fra Lions Clubs medlemmer ligefrem kommer både bier og trolde til gode.

Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Billund For abonnenter

Per Langvad nåede ikke at høre klokkespillet i Grindsted Kirke: Døde efter blot tre ugers kræftsygdom

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce