Annonce
Ikast-Brande

BIF-Cup aflyses igen

Da der senest blev afviklet BIF-Cup på Brande Stadion i 2019, deltog 56 hold fra Danmark, Norge og Tyskland i turneringen. Men fodbold-festlighederne må vente. Arkivfoto: Mikael Lund

Brande: BIF-Cup #40 bliver heller ikke afviklet i 2021. Det oplyser den arrangerende forening, Brande IF, på klubbens hjemmeside mandag.

”BIF-Cup er som arrangement omfattet af ”ekspertgruppens anbefaling til større forsamlinger”, for hvilke der er kommet anbefalinger til afholdelse af arrangementer hen over sommeren. Politisk er der på trods af forsinkelse i anbefalingerne ikke kommet udmeldinger, men vi kan af hensyn til både planlægning hos jer klubber, og hos os arrangører, ikke udsætte beslutning længere. Vi er så langt fra ekspertgruppens anbefalinger for at kunne afholde et arrangement som BIF-Cup, at det ikke er realistisk at en politisk beslutning vil gøre det muligt. Vi har endvidere som arrangørklub et stort ansvar for alle jer deltagere og alle frivillige omkring stævnet,” skriver arrangørerne, som tror på, at BIF-Cup er en helhedsoplevelse, som ikke bliver det samme med forbud mod overnatning.

Rent praktisk kan det heller ikke lade sig gøre at begrænse og afskære deltagerantal og faciliteter efter anbefalingerne, herunder zoneopdeling og maksimumsantal.

Annonce

En udsættelse til efteråret er heller ikke en realistisk mulighed, men arrangørerne oplyser, at de arbejder på en ny og fremtidssikret udgave af BIF-Cup. Formentlig uden overnatning, da Præstelundskolen, hvor langt de fleste deltagere har været indkvarteret, vil blive revet ned i løbet af efteråret.

Indkvartering på den nybyggede skole Artium er ikke en mulig erstatning. På grund af brandmyndighedernes krav må der kun indkvarteres ganske få her, hvilket vil betyde, at overnattende stævnedeltagere skal fordeles over et større antal lokationer, hvilket vil stille yderligere krav til logistik, transport og antallet af frivillige.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce