Annonce
Alarm 112

Bil endte på taget i stort vandhul: 19-årig forsøgte at undvige bil med anhænger

En 19-årig mand kørte galt mandag aften, da han skulle undvige en anden bilist. Han er uden for livsfare, men hans tilstand er dog alvorlig, oplyser politiet tirsdag. Foto: Flemming Larsen
En mand måtte på hospitalet efter en mislykket undvigemanøvre på Kolding Landevej mandag aften.

Vejle: En 19-årig mand fra Hedensted er uden for livsfare, men alvorligt tilskadekommen efter en trafikulykke mandag aften på Kolding Landevej syd for Vejle.

Ulykken skete lige nord for det sted, hvor Gammel Kolding Landevej udmunder i Kolding Landevej.

Et vidne har oplyst til politiet, at han blev overhalet ned ad bakken. Da han selv kørte de tilladte 80 km/t, har den overhalende kørt lidt hurtigere.

Annonce


Politiet oplyser, at vandhullet var cirka 80 til 100 centimeter dybt, så vandet dækkede alle vinduer. Stedet virkede sumpet, og vandet var så grumset, at man ikke kunne se ind i bilen.

Fra artiklen


Da overhalingen var forbi, opdagede manden fra Hedensted, at der kom en ukendt bil med anhænger ud fra Gammel Kolding Landevej.

Den forsøgte den 19-årige at undvige ved at køre højre om den, det vil sige bag om traileren. Men derved kom han på den forkerte side af et autoværn og røg ned ad en skrænt, cirka 60 meter, hvor bilen endte på taget i et vandhul.

Landede på taget under vand

Politiet oplyser, at vandhullet var cirka 80 til 100 centimeter dybt, så vandet dækkede alle vinduer. Stedet virkede sumpet, og vandet var så grumset, at man ikke kunne se ind i bilen.

Tililende forsøgte at hjælpe manden ud, men det var først, da politi og TrekantBrand kom til stede og med en wire kunne trække og vende bilen, at det lykkedes at få manden ud. Han var ved bevidsthed og havde smerter.

Bilen skal bjærges senere tirsdag og undersøges af en biltekniker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce