Annonce
Ikast-Brande

Bilist fik jernstang gennem forruden

En bilist fik sig noget af en forskrækkelse mandag ved Nr. Snede. Arkivfoto: Michael Bager

Nr. Snede: En 28-årig mandlig bilist fra Viborg fik sig noget af et chok, da han mandag kort før kl. 14 kom kørende i nordlig retning på Viborgvej (A13) ved Nr. Snede.

Ud for 38 km-stenen ved Nørhoved blev forruden på viborgenserens bil ramt af en ca. en meter lang jernstang tabt fra ladet af en af tre modkørende lastbiler. Personbilens forrude blev knust, hvorved den 28-årige mistede herredømmet over sin bil og kørte i grøften.

Lykkeligvis skete der udelukkende materiel skade, mens manden slap fysisk uskadt fra oplevelsen.

Annonce

– Det kunne være gået meget værre, konstaterer politiassistent Bent Smedegaard fra lokalpolitiet i Herning.

Herfra vil man gerne i kontakt med den lastbilchauffør, der savner den pågældende jernstang. Det eneste, man har at gå efter, er, at lastbilen formentlig var rød.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle For abonnenter

Stadsarkitekten afviser kritikken af vandkunsten ved Vejle Rådhus: 'Det fungerer både til hverdag og fest'

Annonce