Annonce
112

Bilist i grøften med sprit og narko i blodet

Arkivfoto: Michael Bager

Bording: En 44-årig mandlig bilist fra Fasterholt endte klokken 03.32 natten til fredag 6. marts i grøften vest for Bording.

Manden kom kørende mod syd ad Skyggevej, men overså tilsyneladende at vejen ender i et t-kryds. Derfor fortsatte han tværs over hovedvejen og røg i grøften på modsatte side af vejen.

Den tilkaldte politipatrulje kunne konstatere, at der var en logisk forklaring på miseren: Manden blæste alkometeret op på 1,92 promille og erkendte desuden, at han havde indtaget amfetamin.

Den påvirkede bilist blev derfor anholdt og taget med til politistationen i Herning, hvor han måtte afgive en blodprøve, inden han blev løsladt igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce