Annonce
112

Bilist snittede cyklist - og forsvandt: Politiet søger vidner

Det viste sig efterfølgende, at den unge cyklist havde rækket armen. Arkivfoto

Vejle: Politiet i Vejle søger vidner til et uheld i krydset ved Enghavevej og Flegmade tirsdag eftermiddag klokken 15.10.

Her kom en 18-årig mand cyklende fra Campus og holdt stille i krydset. Da det blev grønt, satte han i gang og blev pludselig ramt af en bil på sit baghjul.

Dette fik cyklen til at vælte, men bilen kørte videre uden at sikre sig, at den unge mand var i god behold.

Han kom efterfølgende på skadestuen, hvor det viste sig, at han havde brækket sin arm, fortæller politikommissær Jesper Duus fra Patruljecenter Midt.

Den unge cyklist, som stammer fra Eritrea, men bor i Tørring, kan ikke oplyse noget om, hvordan bilen så ud.

Er der vidner, som har set noget, bedes de kontakte politiet på telefon 114.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce