Annonce
Trekantområdet

Bilist stak af hen over mark: Bil torpederede træ og endte i hæk

Fyns Politi efterlyser lørdag føreren af en hvid Peugeot 207, som sent fredag aften kørte ind i et træ og endte i en hæk på Gl. Assensvej ved Nr. Aaby. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe.
En hvid Peugeot påkørte natten til lørdag et træ og endte i en hæk ved Nr. Aaby, og sammenstødet var så voldsomt, at motoren blev kastet ud på vejen. Føreren blev set løbe ud over en mark.
Annonce

Nr. Aaby: Det er stadig uvist, hvem der var fører af en ældre hvid Peugeot 207 personbil, som natten til lørdag på dramatisk vis forulykkede i en hæk ved Nr. Aaby.

Uheldet skete klokken 00.30, hvor føreren af bilen kom kørende på Gl. Assensvej. Muligvis har føreren mistet herredømmet over køretøjet, for han kørte først ind i et træ og endte derpå i en hæk. Sammenstødet var ifølge vagtchef Ehm Christensen, Fyns Politi, så voldsomt, at motoren blev kastet ud af køretøjet og lå tilbage på vejen.

Politi og redningsmandskab var kort efter på stedet, men føreren var forsvundet.

- Et vidne har set en skikkelse forsvinde hen over en mark. Selv om vi søgte med politihunde fandt vi ikke vedkommende, siger vagtchefen.

Ud fra bilens indregistreringsnummer kunne politiet dog hurtigt finde frem til ejeren, men det var ikke ham, som havde kørt bilen. Han havde lånt den ud til en anden, som dog heller ikke havde kørt den.

Derfor er det nu op til politiet at finde frem til føreren, og har nogle oplysninger i sagen hører man gerne om det på telefon 1-1-4.


Et vidne har set en skikkelse forsvinde hen over en mark. Selv om vi søgte med politihunde fandt vi ikke vedkommende.

Ehm Christensen, vagtchef, Fyns Politi.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Smittetrykket er fortsat bekymrende højt: Se de nyeste coronatal for Vejle her

Annonce