Annonce
Trekantområdet

Bilister havde sprut og narko i blodet: Politi snuppede mange for trafikforseelser

Politiet har været flittig til at holde øje med bilisterne i Kolding i den forløbne weekend. Arkivfoto: Michael Bager
Otte mænd kan nu se frem til at få deres straf for, at de i weekenden kørte i bil med spiritus, medicin eller narko i blodet.

Kolding: Politiet har ikke blot været ekstra til stede i Koldings midtby for at holde styr på julefrokostbranderterne. Betjentene har også været ude i trafikken for at holde ekstra øje med trafikanterne.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard, og han forklarer, at politiets tilstedeværelse ude i trafikken bar frugt flere steder i løbet af weekenden. Politiet fik nemlig både stoppet bilister, der kørte i spirituspåvirket tilstand, påvirket af narko eller medicin, eller som kørte uden at have kørekort.

I Låsbygade blev en 29-årig mand stoppet lørdag klokken 20.10, da han kørte spirituskørsel. Søndag klokken 00.49 var det en 69-årig mand, som røg i fælden og blev afsløret som spiritusbilist, og søndag eftermiddag klokken 14.35 blev en 44-årig mand stoppet på Brunkær i Jordrup, og her fandt politiet også ud af, at han var påvirket af spiritus.

Annonce

Narko og kørekort

Lørdag klokken 01.13 blev en 21-årig mand stoppet på Vesterbrogade. Det viste sig, at han kørte bil påvirket af narko eller medicin. Det samme skete for en 29-årig mand i Låsbygade lørdag klokken 20.10 og for en 21-årig mand på Nørregade i Christiansfeld søndag klokken 13.03.

Lørdag klokken 05.49 blev en 25-årig mandlig bilist fra Kolding standset for Fynsvej og afsløret som påvirket af narko eller medicin. Det viste sig, at han var frakendt førerretten til bil.

En 28-årig mandlig bilist havde heller ikke noget kørekort, da han blev standset på Skovvejen klokken 14.40, og det havde en to år yngre mand heller ikke, da han blev standset i en bil i Skovparken lørdag klokken 14.55.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce