Annonce
Vejle

Bilka gjorde det igen: Vejle kan ingen tæske

En stolt varehuschef, Tonny Drachmann. Arkivfoto
Titlen som årets bedste Bilka går for fjerde år i træk til Bilka i Vejle. Medarbejderne kan se frem til en stor fest.

Vejle: Omkring 500 medarbejdere i Bilka i Vejle kan se frem til en belønning i form af en stor fest. I fællesskab har de formået at forsvare deres plads som landets bedste Bilka; for fjerde år i træk har varehuset vundet titlen som årets bedste.

Der er tale om en intern konkurrence mellem alle landets Bilka-hypermarkeder.

- Vi er bare så stolte. Medarbejderne har gjort det igen, kæmpet og knoklet i et år, så vi synes jo det er fuldstændig fantastisk, at det lykkedes, siger varehuschef Tonny Drachmann.

I løbet af året konkurrerer alle landets 19 Bilka-huse inden for 14 forskellige kategorier. Lige fra salg og drift til medarbejder- og kundetilfredshed.

- Vores største drivkraft er at have tilfredse kunder, og vi kommer aldrig til at slække på at give vejlenserne byens bedste indkøbsoplevelse, siger varehuschefen.

Annonce

0,1 point

Danmarks næstbedste Bilka ligger i Slagelse. Bilka Kolding kan glæde sig over at have landets tredjebedste Bilka. Årets afgørelse var tættere end nogensinde før.

- Vi havde nogle kolleger rundt omkring i landet, som gav os kamp til stregen. Vi vandt med 0,1 point, så det var meget tæt. Men en virkelig god december, og ikke mindst vores kundeundersøgelse, som vi lavede sidst på året, gjorde udslaget, siger Tonny Drachmann.

- Medarbejderne går op i det med liv og sjæl, og da vi overbragte dem nyheden, var de ellevilde, bedyrer varehuschefen, der havde frygtet, at en ombygning i butikken ville have påvirket udfaldet.

- Men ombygningen har tilsyneladende ikke generet kunderne, som har været meget forstående. Derfor håber jeg også, at de vil komme på besøg og tage del i vores fejring i løbet af ugen.

Alle medarbejderne i Bilka Vejle kan nu se frem til et brag af en fest.

- Den holder vi i Torvehallerne i forbindelse med påsken, lover Tonny Drachmann. Foruden titlen som årets Bilka blev varehuset i øvrigt også kåret som Årets Butik i Vejle 2019. En titel, som hvert år uddeles af City Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kæmpe skulderklap til A. Boesenbæk

Annonce