Annonce
Billund

Billund Aquakultur udvider direktionen og får ny direktør

Billund Aquakultur udvider direktionen. Nuværende direktør Bjarne Hald Olsen (tv.), overtager virksomhedens nye stilling som vicedirektør samt handels- og udviklingsdirektør, mens Steffen Busk Jespersen (th.) bliver ny administrerende direktør. PR-foto: Billund Aquakultur
Nuværende direktør Bjarne Hald Olsen overtager virksomhedens nye stilling som vicedirektør samt handels- og udviklingsdirektør, mens Steffen Busk Jespersen bliver ny administrerende direktør.

Billund: 1. august sætter en ny administrerende direktør sig i sædet hos virksomheden Billund Aquakultur.

Det sker i forbindelse med, at Billund-virksomheden udvider direktionen fra to til tre direktører.

Den nye administrerende direktør bliver Steffen Busk Jespersen, som senest har været administrerende direktør i den svenske afdeling af den nordiske koncern BEWI Synbra Group, der blandt andet gør sig i produktion af EPS-plast. Tidligere har han også været medejer og direktør i Ribe-virksomheden AH Industries.

- Jeg er meget glad for og spændt på at få denne unikke mulighed for at repræsentere sådan en vigtig virksomhed - en, som har optjent en privilegeret position på det konkurrencepræget RAS-marked, udtaler Steffen Busk Jespersen i en pressemeddelelse fra virksomheden.

Annonce

Direktør bliver udviklingsdirektør

Den nuværende administrerende direktør med 13 års anciennitet i Billund Aquakultur, Bjarne Hald Olsen, overtager virksomhedens nye stilling som vicedirektør samt handels- og udviklingsdirektør.

I denne stilling får Bjarne Hald Olsen ansvaret for virksomhedens fortsatte udvikling og vækst.

- For at komme imødese forventninger til vækst i fremtiden er vi nødt til at blive endnu mere innovative i vores teknologi og blive endnu mere engageret med vores kunder. Jeg kan ikke vente på at starte arbejdet med at udvikle virksomheden endnu mere og komme tættere på vores kunder, udtaler Bjarne Hald Olsen i pressemeddelelsen.

Opdrætsanlæg

Claus Toftegaard fortsætter som økonomidirektør.

Ifølge bestyrelsesformand Christian Sørensen, der også fortsætter på posten, er udvidelsen af direktionen en nødvendig skridt for at sikre, at virksomheden fortsat kan fokusere på både teknologisk udvikling og nuværende projekter.

Billund Aquakultur designer, producerer og installerer opdrætsanlæg til fisk (Recirculation Systems for Aquaculture, RAS), og meget bliver eksporteret til Norge, verdens største producent af lakseopdræt. Koncernen har desuden datterselskab i Chile.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce