Annonce
Sport

Billund Kommune bliver sponsor for GGIF's 1. divisionshold

Billund Kommune bliver en af hovedsponsorerne, når GGIF tager hul på den nye sæson i håndbold. Her skal holdet spille i landets næstbedste række, 1. division. Arkivfoto: Alex Hermann
Når Grindsted GIF efter sommerferien tager hul på tilværelsen i håndboldens 1. division, bliver det med Billund Kommune som en af hovedsponsorerne. Kommunen har sagt ja til et sponsorat over to år.
Annonce

Grindsted: Billund Kommune vil gerne bakke op om, at der skal være elitesport i kommunen, og derfor har den indgået en sponsoraftale med Grindsted GIF's håndboldafdeling.

Klubbens bedste hold er som bekendt endnu engang avanceret og skal efter sommerferien optræde i 1. division, som er landets næstbedste række. Den slags koster flere penge, og Billund Kommune har derfor accepteret at være sponsor for den kommende sæson - og den efterfølgende, hvis Grindsted GIF ellers klarer skærene og overlever i 1. division.

Kommunen har valgt at bidrage med 200.000 kroner om året for til gengæld at få en række modydelser i form af reklamer.

Billund Kommune bliver fremover præsenteret som en af håndboldklubbens hovedsponsorer, ligesom der kommer reklamer på både spillertøj, hjemmeside og på et skilt i Lynghallen. Derudover vil kommunen forsøge at bruge nogle af håndboldkampene som anledning til arrangementer målrettet nogle af kommunens nye borgere.

Derfor vil Billund Kommune sikre sig 30-40 billetter til tre hjemmekampe i løbet af hver sæson. De skal være rettet mod tilflyttere, som på den måde kan snuse til, hvad kommunen kan bidrage med på det sportslige plan.

- Det er noget, vi godt kan bruge i vores markedsføring. Vi kan bruge det i forhold til tilflyttere, som vi kan invitere til et arrangement og fortælle om kommunen. Det kan også være, at det kan være med til at gøre nye borgere i kommunen mere interesseret i vores foreningsliv, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Annonce

Fra serie 1 til 1. division

Det er på det sportslige plan gået meget hurtigt fremad for GGIF Håndbold. I 2016 spillede klubben i serie 1, da der blev grundlagt en meget ambitiøs plan for fremtiden. Ambitionerne blev hurtigt indfriet, da holdet hurtigt steg op gennem rækkerne, og nu er man altså avanceret til 1. division.

Oprykningen kom i hus på noget utraditionel via, da coronakrisen aflyste sæsonens sidste kampe. Da GGIF på det tidspunkt førte rækken, blev holdet kåret som oprykker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Husk at sortere: Eksplosion i skraldebil skyldtes gasflasker

Annonce