Annonce
Billund

Billund Kommune går aktivt ind i kampen for at tiltrække læger

Billund Kommune vil gøre mere for at tiltrække læger. Arkivfoto: Colourbox
Billund Kommune vil være en mere aktiv spiller i kampen for at tiltrække læger til området, selvom det egentlig er Region Syddanmarks ansvar.
Annonce

Billund Kommune: Man har fået nok af lægemangel i Billund Kommune.

Det er i hvert fald holdningen i Billund Kommunes voksenudvalg. Her har politikerne netop godkendt et projekt, hvori kommunen aktivt går ind i kampen for at tiltrække læger til området.

Lige nu er lægedækningen i kommunen ellers den bedste i årevis ifølge Region Syddanmark. Et nyt lægehus i Borgergade i Grindsted ser snart dagens lys. De problemer, der var før sommerferien med afgående læger i Billund, er også løst. Alligevel mener Robert Terkelsen (V), formand for voksenudvalget, at sådan et projekt er nødvendigt.

- Problemet er løst på den korte bane. Det er det længere sigte, vi har på. Vi har været lidt presset, og regionen har stadig en udbudsklinik i Grindsted. Det skal vi gerne væk fra. Gennemsnitsalderen på lægerne i Billund Kommune er stadig høj, så der holder nok nogle på et tidspunkt. Vi skal sikre, at der kommer nogle nye, siger Robert Terkelsen.

Lægedækning er egentlig Region Syddanmarks opgave, men som formanden siger, er det borgerne, det går ud over, hvis der mangler læger. Derfor har kommunen også en stor interesse i at hjælpe.

Derfor skal du læse denne artikel

Billund Kommune var i foråret et af de mest truede områder på lægedækning i hele Region Syddanmark.

Siden har tilkomsten af nye læger løst det mest akutte problem.

Billund Kommune har dog stadig en højere gennemsnitsalder på lægerne i området end generelt i regionen. Derfor kan problemet snart blive aktuel igen.

Annonce

Egnede lokaler

Der er flere idéer, som nu skal nedskrives i en strategi. Centralt er, at Billund Kommune i højere grad vil hjælpe med at skaffe egnede lokaler. Den store udfordring i dag er nemlig, at læger gerne vil arbejde sammen med andre læger i såkaldte lægehuse - til forskel fra tidligere, hvor mange arbejdede i solopraksisser.

- Vi hører, at det er et problem, at huslejen er for dyr, når de skal leje noget. Men vi kan jo ikke som kommune betale noget af huslejen. Men vi kan hjælpe med at finde lokaler, og vi kan hjælpe, hvis der for eksempel skal ændres lokalplaner, siger Robert Terkelsen.

Fællesnævneren for alle forslag er den samme:

- Vi vil finde ud af, hvad vi kan gøre for, at det bliver mere "lækkert" at slå sig ned som læge i Billund Kommune, siger Robert Terkelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce