Annonce
Billund

Billund Kommune håber at holde liberale erhverv og butikker åbne ved eventuel nedlukning

Lene Bruun, leder af sundhedsstab i Billund Kommune, er her fotograferet ved Tirsbæk Strand. Hun har i øjeblikket daglig kontakt til landets sundhedsmyndigheder i forhold til corona-situationen særligt i Grindsted. Arkivfoto: Annette Bruun Jarl
Billund Kommune arbejder lige nu på højtryk og håbet er, at mange igangsatte initiativer for at mindske smittespredning af corona kan komme en lokal nedlukning i forkøbet.

Billund Kommune: Ud over nedlukningen af Lynghedeskolen har Billund Kommune gang i en massiv kommunikationsindsats over for alle borgere for at undgå yderligere smitte af corona i særligt Grindsted.

- Vi opfordrer til, at alle lader sig teste, vi stemmer dørklokker og arbejder for, at der kommer mere testkapacitet til byen, så man ikke behøver tidsbestilling, men bare kan dukke op, siger leder af sundhedsstaben, Lene Bruun.


Annonce

Kommunen har ikke bemyndigelse til at lukke for eksempel liberale erhverv ned.

Lene Bruun, leder af sundhedsstaben i Billund Kommune


Billund Kommune har dertil kontakt til alle nysmittede i en 14 dages periode.

Om en nedlukning for hele kommunen kommer på tale, er svært for Lene Bruun at svare på.

- Det testkorrigerede incidenstal for hele kommunen ligger lige nu på 189. Det skal være på 250 for et påbud om nedlukning, påpeger hun, der håber, at udvikingen vil vende over de kommende dage, så en lokal nedlukning ikke bliver aktuel.

Efter JydskeVestkysten talte med Lene Bruun, kom der nye tal. Her er den testjusterede incidens på 200.

Ikke alt lukker ned - formentlig

Skulle det alligevel komme så vidt, at det bliver nødvendigt, så skal kommunen lukke skoler, dagtilbud, ungdomsuddannelser og alle kultur- og fritidsaktiviteter indendøre.

- Det vil ske i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, for der er jo også tilfælde, hvor gymnasier har elever fra mange andre sogne, og hvor det ikke giver mening at lukke ned, siger Lene Bruun, der lige nu er i kontakt med sundhedsmyndighederne flere gange om dagen.

I første omgang oplyste Lene Bruun, at andre ting som eksempelvis liberale erhverv - frisører, massører og lignende - som udgangspunkt ikke ville blive lukket ned. Det har også været erfaringen andre steder. I eksempelvis Ølgod Sogn var butikker og frisører åbne under en sognenedlukning.

Mandag eftermiddag meddeler Lene Bruun dog, at hun er blevet usikker på, hvor mange der kan blive omfattet af en eventuel nedlukning - og det gælder både i forhold til nedlukning af et sogn og af en hel kommune. I sidste ende er det noget, som Styrelsen for Patientsikkerhed afgør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Billund

En beslutning med mange perspektiver

Annonce