Annonce
Billund

Billund kommune skal have en borgerRÅDGIVER

Coco Kjærgaard (Lokalpolitisk Forum) ønsker, at Billund Kommune ansætter en borgerrådgiver i stedet for blot en borgervejleder. Privatfoto.
Billund kommune skal have en borgerRÅDGIVER
Coco Kjærgaard, kandidat, Lokalpolitisk Forum, Billund


Læserbrev: Billund Kommune har fået sig sin egen borgervejleder. På kommunens hjemmeside skrives der, at vejlederen kan hjælpe, hvis du "ikke ved, hvor du skal henvende dig" i kommunen, eller hvis du "har svært ved at forstå breve eller afgørelser" fra kommunen.

På Facebook er der så en borger, Jens Erik, der svarer på nyheden på denne måde: "Det er en ynk, hvis offentligt ansatte ikke selv er i stand til at kommunikere med borgerne."

Annonce

Og det har han bare ret i. Vi må som minimum kunne forvente, at de offentlige sagsbehandlere kan kommunikere forståeligt. Folketingets Ombudsmand formulerer det således: "Det følger af god forvaltningsskik, at en myndighed bør skrive til borgerne i et sprog, som er let at læse og forstå for borgeren, målrettet den konkrete situation og fremstår høfligt, venligt og hensynsfuldt."

Enten får vores nyansatte borgervejleder ingen henvendelser - og så er borgernes penge spildt på et problem, der ikke var der. Eller også får vejlederen en masse henvendelser, hvor hun kun kan rydde op - men ikke gå til kilden og løse problemet en gang for alle.

Hvis kommunen derimod ansatte en borgerrådgiver - i stedet for en borgervejleder - så havde rådgiveren mandat til at observere og indkredse kilden til forståelsesproblemerne - og uddanne de pågældende sagsbehandlere, så de kan kommunikere forståeligt med borgerne.


Vi må som minimum kunne forvente, at de offentlige sagsbehandlere kan kommunikere forståeligt.


Derudover vil en borgerrådgiver kunne fungere som en slags kommunal ombudsmand, som på flere måder kan bidrage til at forebygge fejl og mangler i sagsbehandlingerne.

I finansloven for 2021 har regeringen og støttepartierne allerede afsat pengene til, at kommunerne kan søge om midlerne til at ansætte en uvildig borgerrådgiver.

Jeg ønsker mig brændende en opgradering - både til en borgerrådgiver og generelt til bedre retssikkerhed i kommunernes forvaltning. Derfor stiller jeg op til kommunalvalget i november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce