Annonce
112

Billund Kommune slap med lidt væltede træer

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Billund Kommune: Søndag bød på massivt blæsevejr over det jyske, hvilket flere steder førte til store trafikale udfordringer - blandt i Billund Lufthavn, hvor flere fly blev enten omdirigeret eller aflyst. Generne efter det voldsomme vejr har i det store hele dog ikke været specielt voldsomme.

- Det er gået stille og roligt. Vi er sluppet meget billigt, fortæller Jan Nielsen, der er indsatsleder hos Billund Brandvæsen.

- Der har været nogle væltede træer, en gavl faldt ned, og så har der været lidt løse tagsten hist og pist. Men det meste klarede Falcks vejhjælp, som kørte rundt og fjernede træer, så vi slap rimeligt billigt, siger han.

Det var ikke mange gange i løbet af den blæsende aften, at brandvæsnet havde behov for at rykke ud.

- Vi var ude og inspicere nogle veje for at se, om noget var til fare for at vælte. Det var faktisk det hele, siger Jan Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce