x
Annonce
Erhverv

Billund Lufthavn fordobler antallet af p-pladser under tag

Viceborgmester Per Nyhus (DF) tog første spadestik til det nye parkeringshus i Billund Lufthavn. P-huset vil efter planen stå færdigt sidst i 2020. Foto: Alex Hermann
I slutningen af 2020 står et nyt parkeringshus færdigt ved Billund Lufthavn. Her kommer 1200 biler til at kunne parkere under tag, og dermed bliver antallet af indendørs p-pladser fordoblet.

Billund: Ved udgangen af året bliver der bedre mulighed for at parkere bilen under tag i Billund Lufthavn. Mandag blev første spadestik taget til lufthavnens nye parkeringshus, der kommer til at få plads til 1200 parkerede biler. Dermed bliver det lige så stort som det eksisterende parkeringshus, og det samlede antal parkeringspladser i Billund Lufthavn kommer dermed op på 14.000.

At flere skal have mulighed for at parkere under tag, skyldes ganske enkelt øget efterspørgsel.

- Vi oplever en større og større efterspørgsel på terminalnær parkering under tag. Det kan vi give ved at bygge et nyt p-hus, siger Michael Christiansen, som er administrerende direktør i Apcoa, der kommer til at drive p-huset.

I Billund Lufthavn oplever de, at efterspørgslen langt overstiger udbuddet.

- Det nuværende p-hus er optaget på alle hverdage, og der er mindst 300 biler, som holder bag p-huset, men som gerne ville have holdt inde i det. Og det er bare det antal, vi kender til. Det kan være, der er mange flere, som gerne ville have været ind i p-huset, siger Claus Christiansen, der er kommerciel chef i Billund Lufthavn.

Annonce

Fra p-plads til byggeplads

Resten af året, mens byggeriet af det nye parkeringshus finder sted, sker der lidt ændringer på Billund Lufthavns parkeringspladser.

P4 bliver lukket og brugt som byggeplads under byggeperioden. Biludlejning og returnering bliver derfor flyttet fra P4 til P5, hvilket betyder, at P5 lukkes for gæsteparkering. De øvrige parkeringsområder vil være i drift som normalt.

Det er entreprenørfirmaet CG Jensen, der vil stå for byggeriet af det nye parkeringshus.

Vokset støt

I 1997 havde Billund Lufthavn blot 4200 parkeringspladser - til gengæld var der hvert år omkring 300 episoder med tyverier fra eller hærværk mod parkerede biler. Den del er i dag så godt som elimineret, og lufthavnen er vækstet voldsomt.

Faktisk er Billund Lufthavn præcis ligesom den by, den ligger nær og har taget navn efter, nævnte Per Nyhus (DF), viceborgmester i Billund Kommune, inden han tog første spadestik til det nye byggeri-

- Det er faktisk sjovt at tænke, at da Billund Lufthavn blev indviet i 1964, var indbyggertallet i Billund på 760. Siden er Billund Lufthavn og Bilund by vækstet side om side. Hver gang indbyggertallet i Billund er steget med 1000, er antallet af passagerer i Billund Lufthavn steget med omkring en halv million, sagde Per Nyhus.

Det nye parkeringshus forventes at stå færdigt i slutningen af 2020.

Vejret gav også lidt udfordringer i forbindelse med første spadestik af det nye p-hus i Billund Lufthavn, da det var ikke muligt at sætte det planlagte telt op på grund af den kraftige vind. Viceborgmester Per Nyhus (DF) fik dog taget hul på byggeriet med første spadestik. Foto: Alex Hermann
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle For abonnenter

Derfor startede Pers børnehjemsliv en juleaften: Hans forældre lå i druk, og plejefamilien var intet værd

Annonce