Annonce
Billund

Billund Lufthavn håber på rejsefeber og fremgang

Jan Hessellund håber på, at der over sommeren kommer flere passagerer i Billund lufthavn. Arkivfoto: André Thorup
15.840 passagerer rejste i juni igennem Billund Lufthavn. Det er 4,2 procent af sidste års passagertal, men lufthavnen tror på fremtiden.
Annonce

Billund: Juni er normalt en måned fuld af glæde og rejsefeber i Billund, men i år er der kun gået 4,2 procent af sidste års passagertal igennem terminalen. 15.840 passagerer ialt.

Det oplyser Billund Lufthavn i en pressemeddelelse onsdag.

Af den fremgår det, at hverdagen er blevet anderledes, og lufthavnen har tilpasset sig den nye virkelighed.

- Bunden er nået, og vi har arbejdet på at synliggøre trygheden i lufthavnen. Der er en beslutsomhed om, at vi skal arbejde os igennem krisen, som er ved at vende, siger administrerende direktør, Jan Hessellund.

Mod alle forventninger ser Billund Lufthavn flere og flere rejsebureauer rejse sig og lave rejsepakker til danskerne.

Annonce

Forventer flere passagerer

Annonce


Bunden er nået, og vi har arbejdet på at synliggøre trygheden i lufthavnen. Der er en beslutsomhed om, at vi skal arbejde os igennem krisen.

Jan Hessellund


Bravo Tours, Apollo, Primo Tours, Balkan Holiday, TUI, Spies og SunWeb har ifølge lufthavnen alle været hurtige til at tilpasse sig, og det betyder, at sommeren ikke er helt tabt.

- Sommeren bliver langt fra som forventet, men der er alligevel både rejsende og rejsebureauer, der har bevaret troen på at få en bid af sommeren syd på. Rejsepakkerne er populære blandt danskerne, og der kommer hele tiden nye ruter og flere flyselskaber tilbage. Så vi forventer, at vi stille og roligt får flere passagerer igen - måske helt op til 25 procent af vores normale passagertal i juli og august, siger Jan Hessellund.

Annonce

Effektivt

Luftfragten har oplevet en beskeden tilbagegang på 5,5 procent af, hvad der var sidste år. Det svarer til en nedgang på 322 tons luftfragt.

- Det er de mange chartrede fly, der har fløjet med grise, værnemidler og meget andet, der har holdt fragten oppe. Når flyet med luftfragt lander, kan det være tømt og fyldt igen på under to timer. Det er effektivt, siger Jan Hessellund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce