Annonce
Vejle

Biografejer raser over ny tvangslukning: Det er lige til at græde over og det dummeste, jeg har været udsat for i min tid

Spider-Man er kommet forrygende fra land i Lido Biograferne, hvor Henrik Daugaard nu må finde sig i at skulle lukke sin biograf i fire af årets allervigtigste uger. Foto: Lars Saugbjerg
Henrik Daugaard fatter ikke en lyd af regeringens tvangslukning af biograferne. Han har svært ved at forstå logikken i, at man kan drikke sig fuld og danse indtil klokken 22. Men man må ikke gå i biografen klokken 16.

Vejle: Regeringen forsøgte fredag endnu engang at stramme grebet om corona-pandemien og den nye omikron-variant ved at indføre nye restriktioner.

Igen går det udover forlystelsesindustrien med spillesteder, teatre, biografer og forlystelsessteder, som nu skal holde helt lukket fra søndag morgen og fire uger frem.

For landets biografer kommer tvangslukningen på det værst tænkelige tidspunkt, og direktøren for Lido Biograferne i Vejle, Henrik Daugaard, er både sur og dybt forundret over beslutningen.

Annonce

- Det er forfærdeligt. Det er vores største tid, og det er lige til at græde over. Spider-Man startede med fuld hammer i forgårs. Lige om lidt kommer Matrix og Hvidsten Gruppen, og vi mister omkring 2,5 millioner kroner i omsætning de næste fire uger, siger Henrik Daugaard.

Mister 25.000 solgte billetter

Han anslår, at biografen går glip af et salg af mellem 20.000 og 25.000 billetter hen over jul og nytåret, hvor mange har tradition for at bruge nogle af de mange fridage til at gå i biografen.

- Jeg forstår simpelthen ikke at man tvangslukker os. Jeg kunne forstå, hvis man indførte krav om mundbind eller at man kun må benytte hvert andet sæde eller hver anden række. Det kunne man have gjort for to eller tre uger siden, i stedet for at lukke os ned nu fra den ene dag til den anden, siger Henrik Daugaard.

Jeg vil påstå, at det er langt farligere at vade rundt i Bilka, end det er at sidde i biografsal, hvor man kan indføre afstandskrav.

Henrik Daugaard, ejer og direktør Lido Biograferne

Han har svært ved at forstå beslutningen, fordi det ikke som for godt halvandet år siden handler om at nedbringe antallet af indlagte på landets intensivafdelinger.

Annonce

Må gerne danse og drikke

- Jeg kunne forstå det, hvis situationen var, at der kommer 20 nye personer på intensivafdelingerne i døgnet. Men jeg har lige hørt, at der i går netto blev udskrevet fem fra intensiv, hvor der ligger 61, siger biografdirektøren og tilføjer:

- Det er helt i orden, at man drikker sig fuld og går ud, snaver med en pige og danser rundt, hvis bare man stopper klokken 22. Men du må ikke sidde i en biograf og se film klokken 16. Det giver ingen mening.

Annonce

Der her er det dummeste

Han lægger ikke skjul på, at han er træt af det økonomiske tab, hans forretning lider på grund af nedlukningen. Men det generer ham mindst lige så meget, at han ikke forstår baggrunden for beslutningen.

- Folk siger, at du får jo kompensation, men det er ikke en til en-kompensation, og det her er vores vigtigste tid.

Han mener, at myndighederne bør bruge de andre redskaber, der er til rådighed i den værktøjskasse, de hele tiden taler om.

- I en biograf sidder alle og kigger den samme vej. Her er ingen, der synger eller drikker alkohol. Jeg synes, det her er det dummeste, jeg har været ude for i min tid som biografejer. Det er helt godnat, siger Henrik Daugaard.

Annonce
Egtved For abonnenter

'Vi føler os ført bag lyset': Styregruppe har meldt sin exit fra Tour de France-planlægning

Danmark

Fredagens coronatal: Sætter rekord med 53.655 smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle Boldklub

VB får kæmpe bøde og går efter hybridgræs helt til kanten: Det er ikke småpenge, kommunen må finde ekstra til banen

VEJLE For abonnenter

Hun lukker sin forretning efter 40 år: Nu siger Betzy farvel til arbejdslivet

Hedensted

Er der for lidt plads i skraldespanden? Nu kan du også aflevere de her produkter på genbrugsstationen

Debat

Styregruppen for tryghed, ro og sikkerhed i Sandvad og omegn svarer på kritik i VAF: Vi kæmper ikke imod asylansøgere, men imod Udlændingestyrelsen

Antallet af børn med forældre på kontanthjælp er næsten halveret på få år

Vejle

Stormvejret kan betyde oversvømmelser i Vejle: Sommerhusejere får særvarsel - det dige, der skulle sikre deres huse, er forsinket

Erhverv For abonnenter

Se video: Storbrand i Fredericia rammer hårdt i Vejle - 'Vi er sendt tilbage til start, men vi tager fat straks'

Jesper Buch kalder sagen grotesk: - Åndssvage iværksætter-regler bremsede min datters virksomhed

Erhverv

Skat og politi besøgte syv virksomheder under razzia i Vejle: Seks af virksomhederne skal kigges efter i sømmene

Topnazistens lillebror reddede mange fra de tyske kz-lejre: Men helten Albert endte selv som udstødt og glemt - fordi han hed Göring

Børkop

Stort idrætscenter har ansat en centerleder, der er kender af det lokale foreningsliv og italienske vine

VEJLE For abonnenter

'Sandvad er ved at grave sin egen grav': Det var ikke Udlændingestyrelsen, der opfordrede de vrede borgere til at droppe demonstrationerne - men hvem var det så?

Alarm 112

Stormens første ofre: En bokser er knockoutet og et væltet træ spærrer Hærvejen

Annonce