Annonce
Vejle

Birgitte Vind fik en husker: Barnets Stemme sætter igen fokus på udsatte børn

Folketingsmedlem Birgitte Vind fik mandag et mælkebøttebarn, en kunstinstallation af Vejlekunstneren Lene Juhler. Ideen er, at hun skal tage den med til folketinget, hvfor den skal minde politikerne om at lytte til børnenes tarv, når de skal udforme den kommende reform på området for udsatte børn. Privatfoto
Foreningen Barnets Stemme Vejle gav mandag et såkaldt "Mælkebøttebarn" til folketingsmedlem Birgitte Vind (S). Håbet er at dets placering i folketinget vil minde politikerne om at lytte til børnene, når de skal lave en reform for udsatte børn.

Vejle: Mandag modtog folketingsmedlem Birgitte Vind (S) en kunstinstallation kaldet et "Mælkebøttebarn", der er skabt af Lene Juhler. Det skete i kunstnerens udstillingssted "Borgvold just passing by" i Vejle.

Foreningen Barnets Stemme Vejle har i 2020 planlagt at sætte fokus på udsatte børn med kunstudstillinger, kunstevents og sociale aktiviteter.

Ifølge socialfaglig konsulent Sanne Juhler Hansen placeres de forskellige ”Mælkebøttebørn” hos personer, der har magt til at ændre samfundets indsats i forhold til udsatte børn.

Overrækkelsen har to formål: Det første er at skabe debat omkring den kommende reform i forhold til anbragte børn og minde alle involverede om at lytte til børnene, når de griber ind i deres liv.

Det andet formål er at sætte fokus på, hvordan et lokalsamfund kan hjælpe udsatte børn til at udvikle sig til modstandskraftige "mælkebøttebørn" i sociale fællesskaber.

Annonce
Vi håber ”Mælkebøttebarnet” får en god plads i Folketinget og vil være en stille påmindelse om at inddrage og lytte til børnenes stemmer i de kommende sociale reformer og lovgivning.

Sanne Juhler Hansen

Offentligt omsorgssvigt

Det første "Mælkebøttebarn" blev 15. maj sat pleje hos formanden for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, Torben Elsig-Pedersen (R). Det næste er nu "anbragt" hos folketingsmedlem Birgitte Vind (S), der er valgt i Vejle.

Sanne Juhler Hansen sagde ved overrækkelsen af kunstinstallationen:

- Gennem 30 år som leder inden for børne- og familieområdet har jeg set børn blive udsat for offentligt omsorgssvigt - på trods af engagerede politikere og ansvarlige fagfolk. Der er kommuner, hvis økonomi smadres af dyre anbringelser, der bliver iværksat for sent. Der er socialrådgivere, som flygter grundet alt for mange sager. Serviceloven, som skal beskytte og hjælpe udsatte børn, bliver ikke overholdt.

- Vi vil i Barnets Stemme Vejle følge godt med i regeringens udspil om de udsatte børn. Vi hilser sociale reformer og ny lovgivning velkommen. Vi vil sammen med lokale kræfter undersøge og sætte fokus på, hvordan vi lokalt kan omsætte de gode hensigter i praksis. Der er behov for at styrke det sociale maskinrum i kommunerne.

- Vi håber, at ”Mælkebøttebarnet” får en god plads i Folketinget og vil være en stille påmindelse om at inddrage og lytte til børnenes stemmer i de kommende sociale reformer og lovgivning, sagde Sanne Juhler Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB'erne skal nok være klar

Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Annonce