Annonce
Læserbrev

Birgitte Vind svarer igen: Det er frækt og utilstedeligt, Jens Vibjerg

Jeg ved godt, at forsigtighedsprincippet aldrig har været Venstres stærke side.

Læserbrev: I dit åbne brev til mig tillader du dig at sammenligne mine visioner om Vejle Ådal uden støj fra motorvej for fake news lært af Donald Trump.

Det er frækt og utilstedeligt. Men måske du er sendt i byen. Det håber jeg.

Du ved lige så godt som jeg, at der er flere mulige linjeføringer i spil, og at den mest østlige kan betyde støjgener ind i Ådalen. Det er præcis det, jeg siger i min video.

Vejle Ådal er en tunneldal, og lyd spredes over enorme afstande gennem tunneldale og de åbne landskaber. Det forstærkes af den overvejende vestlige vind.

Mange fugle og dyr er sårbare, specielt i yngleperioder, overfor denne støj. Det vil være et kæmpe tab for Vejle Kommunes borgere og naturen, hvis den østlige linjeføring bliver valgt.

Linjeføringen vil gå ved Randbøl i udkanten af Vejle Ådal.

Du afslører i dit indlæg, at du faktisk ikke aner, hvor din motorvej skal ligge. Du skriver "ja, måske endda endnu længere vest på". Du aner det altså ikke.

Men jeg ved, at jeg vil kæmpe for, at den kommer vest om Billund. Fordi naturen ved Randbøl og Vandel ikke skal gennembores af en støjende motorvej.

Jeg ved godt, at forsigtighedsprincippet aldrig har været Venstres stærke side.

Hvad angår Venstre og støjforurening, kunne vi jo lige kikke på sagen fra Skrydstrup Lufthavn, hvor de nye F35-fly prøveflyves. Her holdt din forsvarsminister Claus Hjort fra 2017 lokalbefolkningen hen i uvished om støjforureningen, indtil det dags dato til de lokale beboeres chok kunne konstateres, at de nye F35-fly larmede meget, meget mere, end Venstre havde fortalt.

Jeg selv forbeholder mig retten til at fortælle borgerne, hvad jeg vil kæmpe for. Det er en Vejle Ådal uden støj fra motorvej.

Birgitte Vind. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Møbelhus: Vejle har fået en Ilva

Mest læste

Annonce