Annonce
Trekantområdet

Bisidder skal i retten, efter han kaldte jobcentermedarbejdere snotdumme: - Jeg er for ærlig til at holde mund

Ole Olsen fortryder ikke sin video, og han er heller ikke forbavset over, at kommunen i sin tid meldte ham til politiet på grund af den. Foto: Screendump fra YouTube
Nu skal Ole Olsen, der sidste sommer kritiserede navngivne medarbejdere på Jobcenter Kolding i en YouTube-video, i retten.

Kolding: Ole Olsen, der for omkring halvandet år siden kritiserede navngive medarbejdere i Jobcenter Kolding i en YouTube-video, er gået fra at være sigtet af politiet til at være tiltalt.

Det oplyser Ole Olsen selv til JydskeVestkysten.

Når man går fra sigtet til tiltalt betyder det, at anklagemyndigheden har vurderet sagen og besluttet, at sagen skal for retten. Dermed hives Ole Olsen nu i retten.

Retssagen finder sted den 19. februar, og Ole Olsen blev i sommer sigtet for det, der hedder "fredskrænkelse af personer i offentlig tjeneste".

I videoen, som ikke længere findes på YouTube, beskyldte Ole Olsen medarbejderne på Jobcenter for at være fulde af løgn og for ikke at komme til møder. "Det er bare en stribe skvatmåse," sagde han blandt andet i videoen, hvor han desuden kaldte en navngiven medarbejder for snotdum, lige som andre blev kaldt tåber, åndsboller og plattenslagere.

Annonce

Står ved videoen

Videoen og udtalelserne står Ole Olsen stadig ved.

- Men de vil ikke stå ved, at de har været fulde af fejl. Jeg står stadig ved, at jeg er kommet til at kalde dem snotdomme, siger Ole Olsen, der tidligere har erklæret sig ligeglad med repressalier.

- Det er ikke en beklagelig fejl. Det er det virkelig ikke. Jeg er for ærlig til at holde min mund. Jeg er ikke god til at pakke tingene ind, tilføjer han.

Ole Olsen fortæller, at han har i sinde at invitere gæster med i retten, når han stilles for en dommer. Han forklarer, at han ser sin sag som en "mediebegivenhed".

Udtaler sig på skrømt

Ole Olsen lagde videoen ud på YouTube i juli sidste år. Ved den lejlighed fortalte han til JydskeVestkysten, at han mente, at medarbejderne udtalte sig på skrømt. Det havde han oplevet igennem 18 år som bisidder.

- Jobcentret efterlader mennesker i et morads. Jeg har som bisidder brugt fem måneder på at hjælpe en kvinde, og vi bliver mødt med den ene løgn efter den anden. Det gider jeg ikke. Medarbejderne læser ikke journalen, de udtaler sig bare på skrømt, sagde han dengang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Efter bekymrede miner og bredside til politikerne: Vi tjekker Vejles gågade for tomme butikker

Annonce