Annonce
Hedensted

Bjerre Arrest får ny facade: Million-donation er et stort skridt videre

Bjerre Arrest stod i mange år og forfaldt. Netop det forfald og historien smeltede sammen til Teater Jævns forestilling "Bjerre Arrest 1945", som blev opført i efteråret. Foto: Morten Pape
Nordea-Fondens "Her bor vi"-pulje har skænket Bjerre Arrest en millioner kroner. Det giver håb om en ny facade næste år. Teaterprojekt har styrket arrestens muligheder.

Bjerre: Foreningen Bjerre Arrest, hvis formål er at genskabe den gamle arrest som vandrehjem og kulturinstitution, fik forleden en kæmpe gave.

Nordea-Fondens "Her bor vi"-pulje gav nemlig en millioner kroner til en restaurering af arrestens facade.

- Vi har også fået 400.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen, så nu nærmer vi os de to millioner, som det koster at sætte facaden i stand, fortæller formand for foreningens bestyrelse Poul Erik Honoré.

Annonce

Han håber derfor, at projektet kan gå i gang til foråret.


Det kommer til at gøre en kæmpe forskel med facaden. Arresten vil gå fra at ligne en ruin til et slot.

Poul Erik Honoré


Arbejdet indebærer blandt andet at skifte sten ud, rense hele facaden og kalke arresten. Den oprindelige hovedindgang skal også genetableres. Siden foreningen overtog arresten i 2015 er der kommet nyt tag på bygningen og nye vinduer i facaden.

- Når facaden er færdig, er hele yderskallen sikret, og så kan vi gå i gang med det indvendige, forklarer Poul Erik Honoré.

Teater skabte opmærksomhed

Først for er at genskabe forvalterlejligheden og tingsalen i den oprindelige form. Derefter følger cellefløjen, der er tiltænkt at skulle sættes i stand, så man kan overnatte i arresten.

Efterårets teaterforestilling med Teater Jævn har dog vist, at arresten også kan bruges til andet end vandrehjem og museum, som oprindeligt var tanken.

-  Forestillingen Bjerre Arrest 1945 har betyder helt vildt meget. Over 500 mennesker har været inde og se forestillingen, og det beviser, at der er en interesse for bygningen og en mulighed for teater og musik, som vi aldrig selv har tænkt på, forklarer Poul Erik Honoré, der efterfølgende har fået forespørgsler fra andre om muligheden for at bruge arresten til musikarrangementer.

Teater Jævn spillede for udsolgt hus en forestilling om de værnemagere, der efter 1945 var indsat i Bjerre Arrest. Arkivfoto: Morten Pape

Teaterprojektet har ikke ændret på de oprindelige planer, men sat nogle tanker i gang,

- Vi vil ikke ændre de grundlæggende planer, men vi vil meget gerne tænke kultur ind i arresten. Vi har i hvert fald fået syn for, at mange flere kan udnytte rammerne, end vi oprindeligt havde tænkt, siger Poul Erik Honoré, der også oplever, at fondene har været mere villige, når teaterprojektet har været bragt ind i ansøgningerne.

Hvornår hele arresten står færdig, tør Poul Erik Honoré ikke spå om, men han glæder sig over de fremskridt, der hele tiden sker.

Bjerre Arrest

Er opført i 1846 som arrest- og tinghus - en bygning, hvor der både blev holdt rettergang og indsat fanger. Fra 1923-1932 var bygningen udlejet til Horsens Tugthus, og fra 1939-1945 var den anneks til Statsfængslet i Horsens og blev efter befrielsen anvendt til fængsel for værnemagere.

De sidste fanger forlod arresten i 1956, hvorefter forsvaret havde bygningen til 1980-81.

Staten ejede bygningen indtil 2003, da den blev købt af en privatmand.

Siden blev den solgt videre flere gange og fik lov at gå mere og mere i forfald, indtil en lokalt forankret forening med opbakning fra ca. 250 private i begyndelsen af 2015 købte bygningerne for 300.000 kroner og begyndte at realisere planen om at gøre arresten til en attraktion som vandrerhjem, museum og samlingssted.

Annonce
Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

Alarm 112

15-årig provokerede politiet ved Eskes Bier Bar, hvor han henviste til drabet på fire betjente i 1965: - Det er imponerende, han kender sin politihistorie

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Alarm 112

Hvad sker der for cykelbjerget? Hvis du har mistet din cykel, er det nok en god idé at runde rasteplads

Vejle

Se video fra Vejles pressede morgentrafik - så laaaang tid tager det at komme til midtbyen ad populær indfaldsvej

Danmark

Løvkvist: Thulesen vil trække en streg i sandet - men vil Pia K. dele vandene?

Vejle Boldklub

Lyt til podcasten om VB: Intet i statistikkerne peger på en sejr over Viborg, men derfor tror Banke og Møllenberg på det

Børkop For abonnenter

Christina og Louise er jævnaldrende frisører: Og derfor er deres nye salon atypisk

Navne

To Vejle-kokke kæmper om samme titel: Felix går fra at være tv-vært til at bedømme gourmet-retter med østers

Annonce