Annonce
Sport

Bjorkstrand gør comeback som matchvinder i NHL

Russell Labounty/Ritzau Scanpix

Oliver Bjorkstrand har været ude med en skade i 13 kampe, men vender tilbage med to mål i NHL-sejr.

Annonce

Efter 13 kampe ude med skade i NHL vendte Oliver Bjorkstrand tilbage til isen med manér.

To gange scorede Bjorkstrand for Columbus Blue Jackets, som vandt 2-1 ude over New York Rangers.

Begge de danske mål blev sat ind i tredje periode, og begge gange blev pucken placeret helt oppe i højre krog.

Det afgørende mål fra Bjorkstrand blev scoret med blot 27 sekunder tilbage af kampen i Madison Square Garden i New York.

Bjorkstrand modtog pucken fra holdkammeraten Pierre-Luc Dubois, som gav danskeren tid og plads til at udplacere keeperen.

- Det var en god aflevering fra Dubois, som skabte masser af plads til mig, da han drev fremad. Jeg havde bestemt god tid til at skyde, siger Bjorkstrand til nhl.com.

Columbus Blue Jackets var kommet bagud 0-1 i slutningen af første periode, og udeholdet ledte efter en måde at komme tilbage på.

Det blev Bjorkstrand, som var nøglen til at skaffe holdets femte sejr i træk i NHL.

Seks minutter inde i tredje periode udlignede Bjorkstrand, inden han også endte som matchvinder.

/ritzau/

Læs mere om Oliver Bjorkstrand på NHL''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Vejle

Flere corona-krav til Bryggen: Nu holder opsynsmænd øje med din hygiejne

Annonce