Annonce
Danmark

Blå partier: Kvindestøtte i forskning er favorisering

Det giver ikke mening, at man skal have fortrinsret, fordi man er kvinde, mener flere partier.
Annonce

Ingen er uenige i, at det gavner dansk forskning, at der er en optimal fordeling mellem mænd og kvinder. Problemet er, hvordan man opnår det.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er ikke en del af en aftale om forskningsreserven, hvor der afsættes 110 millioner kroner til at fremme kvinder i forskning.

Forskningsordfører Henrik Dahl (LA) mener overordnet ikke, at der er et problem.

- Jeg mener ikke, at der er noget behov for at lave forskelsbehandling for mænd og kvinder, fordi kvinder har i dag større sandsynlighed for at få en stilling som adjunkt, lektor eller professor, når de konkurrer mod mænd, siger han.

Han mener, at der er en risiko for, at det er lovstridigt, hvis man forskelsbehandler. Dansk Folkeparti er også kritisk.

- Jeg vil gerne være med til at give dem et puf. Men hvis jeg havde søgt forskningsmidler, ville jeg da være ked af at have fået dem, fordi jeg er mand, og ikke fordi at jeg har det bedste projekt.

- Det giver ikke mening at sige, at man skal have en fortrinsret, fordi man er kvinde, siger forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

Partierne var ellers med i aftalen sidste år, da idéen opstod. I år er der sket en femdobling af puljen.

Den går under navnet Inge Lehmann-programmet efter en af de første banebrydende, kvindelige forskere, der i 1936 påviste, at Jorden har en fast kerne.

På professorniveau er knap en fjerdedel kvinder.

Både mænd og kvinder kan søge programmet, men "kvindelige ansøgere kan prioriteres over mandlige ansøgere i tilfælde af lige kvalifikationer mellem to ansøgere".

Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) mener, at "vi er meget langt fra at have ligestilling i dansk forskning".

- Vi har det, når det kommer til, hvor mange vi uddanner fra vores universiteter, og hvor mange ph.d.'er vi udklækker. Men kvinderne har svært ved at finde hele vejen frem til professorgangen, siger hun.

Derfor skal de have en hjælpende hånd i form af øremærkede penge.

Hun mener, at forskning er det, der former vores fremtid, og at det er der, fremtidens arbejdspladser ligger.

- Hvis ikke kvinder er med der, så bliver det skævt, og vi går glip af nye opfindelser til gavn for os alle sammen. Det gør vores samfund fattigere, derfor skal vi have alle talenter i spil - også kvinderne, siger hun.

Henrik Dahl mener ikke, at kvinder skal "have en kvote på 50 procent, fordi de udgør 50 procent af befolkningen". Men han anerkender, at der er for få kvindelige professorer.

- Der er et problem med, at universiteterne ikke har gjort det attraktivt nok for kvinder at fortsætte i en forskerstilling. Det er ikke særligt familievenligt at skulle vente i ti år på en fast stilling, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Man skal være præcis i sin kritik

Danmark

Fund af corona-virus i hunde og katte: Fødevarestyrelsen afliver katte på minkfarm

Annonce