Annonce
Billund

Blå politikere om rengøring: Vi skal beholde den samme kvalitet

Prisen er ikke det eneste, der skal tages hensyn til, når en ny rengøringsudbyder skal vælges, påpeger de blå partier. Kvaliteten skal fortsætte på samme niveau. Arkivfoto: Morten Marboe.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti er enige om at sende rengøringsopgaverne i udbud. Det er dog vigtigt at have fokus på, at kvaliteten bliver bevaret, lyder det fra de blå partier.

Billund Kommune: Det er en korrekt beslutning at sende rengøringen på kommunens institutioner i udbud, så Billund Kommune kan spare et større beløb. Det mener i hvert fald partierne i byrådets blå blok.

Borgmester Ib Kristensen (V) sad for bordenden, da økonomiudvalget i sidste uge besluttede at sende rengøringen i udbud. Da sagen blev behandlet på en lukket dagsorden, ønsker han ikke at kommentere den, men henviser i stedet til budgetforliget, hvor det står skrevet, at rengøringen skal sendes i udbud.

De øvrige blå partier går også ind for at sende opgaven i udbud. Både Konservative og Dansk Folkeparti påpeger dog, at der er andet end prisen at tage hensyn til, når den rette leverandør skal vælges.

- Vi går ind for, at vi sender det i udbud. Men først er man nødt til at være sikker på, at tingene er beskrevet ordentligt, så man er sikker på at få det niveau, man har i dag. Det er vigtigt, at forventningerne er afstemte, så man ikke forventer noget, men at der bliver leveret noget helt andet, siger Allan Munk Nielsen (K).

Annonce

Kvaliteten skal bevares

Samme toner lyder fra Dansk Folkeparti. Her er der også stemning for, at opgaven skal i udbud, men man slår fast, at prisen langt fra er det eneste, der skal kigges på.

- Vi skal selvfølgelig følge nøje med i, at vi får den samme vare. En ting er prisen, men kvaliteten skal også være fuldt ud på samme højde, siger Per Nyhus (DF).

Ved at sende rengøringen i udbud forventer kommunen en samlet besparelse på omkring tre millioner kroner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Se videoen: De har været gift i 57 år - nu må Bente nøjes med at vinke til Svend Erik på hans fødselsdag

Annonce