Annonce
Erhverv

Blomsterbutik løb med Detailprisen 2020: Har fordoblet omsætningen under corona

Blomsterhuset Ramdal i Tørring blev fredag kl. 13 kåret som vinder af Detailprisen 2020 i Hedensted Kommune. På billedet ses indehaveren Line Ramdal foran butikken. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Blomsterhuset Ramdal i Tørring blev den første modtager af Hedensted Kommunes detailhandelspris. Prisen gives til den butik i kommunen, der har udvist størst evne til at nytænke og yde den bedste service.

Tørring: - Det går ganske godt.

Sådan lyder det fra 37-årige Line Ramdal, indehaver af Blomsterhuset Ramdal i Tørring, når hun selv skal beskrive den positive udvikling, som har kendetegnet blomsterbutikken siden starten for knap otte år siden.

Væksten har været markant, og corona har kun skubbet ekstra på den udvikling. Således blev omsætningen i perioden 2019-2020 fordoblet, og butikken tæller nu foruden indehaveren seks ansatte.

Annonce

Fredag 28. maj blev blomsterhuset den første modtager af Hedensted Kommunes  nystiftede detailhandelspris.

Det er borgerne i kommunen, som ved at udfylde kuponer i den lokale ugeavis, i butikkerne eller pr. mail har indstillet deres favoritbutik til prisen. Målet har været at finde den butik, der har demonstreret størst evne til at nytænke og omstille sig, og som yder den bedste service.

Syv butikker i finalen

Indstillingerne fra kunderne er blevet vurderet af et dommerpanel bestående af syv lokale virksomhedsejere, der alle har berøring med detailhandlen. Blomsterhuset Ramdal trak det længste strå i et finalefelt på syv butikker.

Corona-situationen har på ingen måde sat blomstersalget i står hos Line Ramdal. Hun har åbnet en døgnbutik med selvbetjening, hvor kunderne med en kode har kunnet låse sig ind i butikken efter lukketid og klare betalingen via MobilePay. Desuden har hun arrangeret live-salg og lokket med ”Ja tak”-tilbud på Facebook krydret med gode tips og præsenteret på en måde, der har givet kunderne lyst til at interagere.

Annonce

Fokus på butikkerne

Det har været med til at afgøre, at detailprisen fredag kl. 13 landede i butikken i Bredgade, hvor den blev overrakt af borgmester Kasper Glyngø (S).

- Vores detailhandel har været hårdt ramt af coronanedlukningerne, og jeg tror, det har åbnet manges øjne for, hvor vigtigt det er, at vi støtter det lokale butiksliv. Samtidig er der ingen tvivl om, at coronaen har ansporet til en nytænkning blandt vores detailhandlende, som jeg tror og håber er kommet for at blive. Opfindsomheden har virkelig været stor, og årets prisvinder har demonstreret stor evne til at omstille sig i en tid med store udfordringer, sagde borgmesteren ved den lejlighed.


Det er et godt initiativ, Hedensted Erhverv har taget med denne detailhandelspris. Vi uddeler hvert år i kommunen en erhvervspris og en iværksætterpris, så det er helt på sin plads, at vi nu også sætter fokus på vores detailhandel.

Kasper Glyngø, borgmester


Annonce

Skønt med anerkendelse

Line Ramdal er naturligvis glad for prisen.

- Det er utrolig skønt med anerkendelse fra sine kunder og med et personale, som er med på alle mine ”tossede” ideer, siger Line Ramdal, der er uddannet blomsterdekoratør fra Ideblomster i Kolding, og som i år kan fejre 20 års jubilæum i faget.

Med prisen fra Hedensted Kommune fulgte også en træskulptur skabt af den lokale kunstner Peter Hausgaard Gregersen. Skulpturen forestiller et abstrakt ansigt, der er vendt på hovedet for at symbolisere, at man som selvstændig erhvervsdrivende nogle gange må ”stå på hovedet” for at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Blomsterhuset Ramdal i Tørring har haft så travlt det seneste års tid, at Line Ramdal har måttet ansætte to nye medarbejdere, så hun nu har seks ansatte. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Detailprisen 2020

Detailprisen 2020 er en nystiftet pris, som er søsat af Hedensted Erhverv for at sætte fokus på kommunens mange forskellige butikker.

44 butikker er blevet indstillet til prisen af kunderne, og et dommerpanel har så udpeget syv finalister.

De syv finalister har været som følger: Lykke & Lykke i Juelsminde, Grosbøl i Uldum, Lifestyle i Hedensted, Sølvbjerg Shoes i Hedensted/Juelsminde, Checkpoint i Juelsminde, Viola i Tørring og Blomsterhuset Ramdal i Tørring, hvoraf sidstnævnte løb med prisen.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten her

Vejle Boldklub For abonnenter

John Sivebæk fylder 60 år: Det var mere vilje end talent, der skabte en fodboldkarriere helt udover det sædvanlige

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Christian kalder det skandaløst: Han må ikke hænge på Vejles mest travle gader - ingen kan rigtig huske, hvornår beslutningen er truffet

Navne For abonnenter

Vi snakker med den døde, holder ham eller hende i hånden og spiser snacks og drikker kaffe hele aftenen: Mød Maria i serien 'Mennesker'

Livsstil

Ingen adgang for mænd: Singlekvinder nyder friheden - men vil spise brunch sammen i ny klub

Billund

Sidste løb nogensinde på Billund Trav: - Det er vanvittigt trist

Alarm 112

Ser du en valgplakat hænge her, må du anmelde det: Her er oversigten over ulovlige valgplakater

Vejle Boldklub For abonnenter

Så kom den, sæsonens første VB-sejr: Derfor lykkedes det endelig at vinde en kamp

Erhverv

Nyt vartegn? Varmeværk vil placere 18 meter høj tank ved indfaldsvej til Rask Mølle

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

'Der skulle ikke meget til at imponere en flok jyske tranlamper som os': Sådan startede Pretty Maids - læs uddrag af den nye bog

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

'Goddag, det er manden fra banken, må jeg bede om din kode?' Der er heldigvis godt nyt i kampen mod netbanksvindel

Vejle Boldklub For abonnenter

VB's bedste spillede godt: En enkelt overstrålede de øvrige, da sæsonens første sejr kom i hus

Billund

Så er valgkampen officielt i gang: Plakaterne er kommet op i lygtepælene

Annonce