Annonce
Sport

Blume er igen med til at sætte uofficiel verdensrekord

Pernille Blume satte rekord med Siobhan Haughey fra Hongkong, hollandske Femke Heemskerk og svenske Sarah Sjötröm. (arkivfoto). Foto: Stefan Wermuth/Reuters
Pernille Blume var for anden uge i træk med til at sætte uofficiel verdensrekord i holdkap på 4 x 100 meter.
Annonce

Svømmeren Pernille Blume har for anden lørdag i træk været med til at sætte uofficiel verdensrekord i holdkap på 4 x 100 meter fri på kortbane.

Det skriver Dansk Svømmeunion på sin hjemmeside.

Ligesom for en uge siden skete det i selskab med Siobhan Haughey fra Hongkong, hollandske Femke Heemskerk og svenske Sarah Sjöström, der samlet kalder sig Energy Standards.

På førstedagen af dette års ISL-finale (International Swimming League) i Budapest kappede kvartetten 0,45 sekunder af sidste lørdags rekord, der blev sat i ISL-semifinalen.

Det skete med tiden 3 minutter og 25,37 sekunder.

Pernille Blume svømmede holdkappens anden tur i tiden 51,59 sekunder, hvilket er 0,08 sekunder hurtigere end hendes tid sidste lørdag.

Når rekorden er uofficiel, er det fordi, verdensrekorder skal svømmes af fire svømmere med samme nationalitet.

/ritzau/

Nyheden fra svoem.dk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Er der en ledig plads i din boble?

Annonce