Annonce
Sport

Bo Henriksen øjner muligheden for førsteplads i gruppen

Det var en tydeligt glad FC Midtjylland-træner Bo Henriksen efter slutfløjtet i opgøret mod portugisiske Braga. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
FC Midtjylland vandt torsdag 3-2 over Braga, og kan nu selv afgøre sin skæbne i Europa League-turneringen.

Torsdag scorede FC Midtjylland på et straffespark i overtiden til slutstillingen 3-2 over Braga, da holdene tørnede sammen i femte gruppekamp i Europa League.

Med sejren har midtjyderne nu muligheden for at gå videre, hvis holdet vinder den sidste gruppekamp mod bulgarske Ludogorets.

En førsteplads vil sikre det danske hold en plads i ottendedelsfinalerne, mens en andenplads vil sikre en knockoutkamp for at komme med videre.

Annonce

Selv om FCM skal vinde, og Braga og Røde Stjerne skal spille uafgjort, så er det alligevel noget midtjydernes cheftræner, Bo Henriksen, ser muligheden for.

Han understreger på samme tid, hvor stort det vil være bare at gå videre til knockoutfasen.

- Man behøver ikke at have gået i skole længe, før man kan regne ud, at hvis Røde Stjerne og Braga spiller uafgjort, og vi vinder, så bliver vi nummer et i gruppen. Det vil være kæmpestort, siger han efter kampen.

- Hvis vi bliver nummer to, skal vi spille en kvalifikationskamp for at gå videre til ottendedelsfinalerne. Det ville være vanvittigt fedt at få lov til at gå videre.

- Alle snakkede om, at vi skulle ud og vinde tre kampe i træk, og at det ikke kunne lade sig gøre, men vi har troen på det, siger Bo Henriksen.

Den danske cheftræner ville efter kampen ikke tale om den skuffelse, det vil være, hvis FCM taber mod Ludogorets, der intet har at spille for forud for sidste gruppekamp.

I stedet fokuserer han på, at FCM skal opnå noget.

- Vi har et mål, og det er at vinde, og så må vi tage skuffelserne, hvis de kommer.

- Vi skal gøre noget ud fra glæde og troen på at vinde noget i stedet for at undgå noget. Vi skal opnå noget, og det er derfor vi er her, siger Bo Henriksen.

Bragas cheftræner, Carlos Carvalhal, var skuffet efter kampen, men han fortæller, at han stadig spår sit hold til at blive nummer et i gruppen.

- Vi skal spille på hjemmebane, hvor vi er stærke, og jeg tror, at vi vinder og får førstepladsen i gruppen, lyder det.

/ritzau/

Annonce
Vejle Boldklub For abonnenter

Kampen minut for minut: Sådan tog VB et kæmpe point mod superligaens tophold

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Har du også undret dig over mennesker med gule overtræksdragter og 'uhyggelige' åndedrætsværn på Damhaven? Mystisk lugt har ført til overraskende opdagelse

Vejle For abonnenter

Nyt system til 100 mio. kr. skal forhindre trafikkaos på Storebæltsbroen: Derfor vil det ikke virke på Vejlefjordbroen

Vejle Boldklub

VB slog til dybt inde i tillægstiden: Tog point fra topholdet

Vejle Boldklub For abonnenter

Karakterbogen: VB leverede en god præstation - tre mand ragede dog højere op end resten

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Børkop For abonnenter

Undersøgelse viser overraskende resultat: Jordskred i stort sommerhusområde griber om sig - kan gøre skade på bebyggelser

Vejle Boldklub

VB har svære modstandere og én skrækmodstander: Skrækmodstanderen kommer mandag aften

Vejle

Lukket café skabte problemer bag lågen: Men så trådte Tortilla Flats til

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Give

Efter salg til Stofa: Fællesantenne overfører millionbeløb til det lokale foreningsliv

Erhverv For abonnenter

Skal du have en varmepumpe? Vejlefirma leverer trods varemangel

Erhverv

Kan du lide julehygge med veterantog? Så er det her sidste chance

Annonce