Annonce
Kultur

Bog skal vække alle sanser til live: Restaurant Lyst udgiver bog om sig selv

En lille fiskekutter sejler ind til Restaurant Lyst med dagens krabbefangst. Der er alt for mange krabber i fjorden, og derfor er fiskerne begyndt at fiske dem op. På Lyst bruges de i fiskeretter. Foto: Søren E. Alwan
Restaurant Lyst udkom onsdag med en bog om sig selv. Det er mere end en bog om mad. Det er en kunstbog, der skal vække alle sanser til live.
Annonce

Vejle: Et lille år, efter at Restaurant Lyst åbnede i det ikoniske Fjordenhus, er man nu klar med en bog om restauranten. Bogen, der blev præsenteret onsdag, er et forsøg på at indfange det, som restauranten er rundet af: Naturen med dens iboende foranderlighed og sanselighed.

- Bogen er en fortælling om Lyst i ord, skitser og billeder, der formidler samspillet mellem gastronomi, design og arkitektur. Og så er den ikke mindst fortællingen om de lokale ildsjæle - leverandører, sankere, bønder og fiskere, der hver dag kommer til Lyst med deres råvarer. Plukket, fanget og dyrket på marker, strande, skove, ved mælkekar og på vandet omkring Vejleegnen, hedder det i en pressemeddelelse.

Annonce

Mere end en bog om mad

Bogen på godt 400 sider er - ifølge restauranten -  mere end en bog om mad.

- Det er en kunstbog, der lige som restauranten vækker sanserne til live. Bogen fremhæver den skabelsesproces, som en lille håndfuld dedikerede udøvere inden for gastronomi, arkitektur, kunst og design kastede sig ud i med ønsket om at skabe en radikal anderledes restaurantoplevelse.

Bladrer man de 400 sider igennem, får man både historierne om Restaurant Lysts bestik, Olafur Eliassons og Sebastian Behmanns arkitektur og restaurantens eksperimenterende lydside skabt af blandt andre Mikkel Hess.



At besøge en restaurant handler ikke bare om at fylde maven med mad. Det handler om atmosfære, smage og tid. Hos Lyst smelter oplevelsen af æstetik og mad sammen i ét rum. I én koordineret komposition.

Olafur Eliasson


Bogen koster 599 kroner og udkommer over hele landet 1. december. Den kan bestilles 1. december eller kan købes på www.lystbook.store.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Konspirationsteorierne er for alvor kommet til Vejle: 'Jeg kunne bare ryste på hovedet'

Vejle

Det måtte komme: Første vejlensere smittet med engelsk corona-variant

Coronavirus

Live:  Rekordmange smittede plejehjemsbeboere døde sidste uge

Annonce