Annonce
Kultur

Anmeldelse: Journalists ubærlige tragedie er blevet til rørende roman

Puk Qvortrup. Foto: Roar Paaske/Grif
Når man læser Puk Qvortrups selvbiografiske roman er det ofte med tårer i øjnene.

Bøger: Hvordan er det at være 26, højgravid med sit andet barn og på et splitsekund miste den mand, som det hele skulle deles med? Det fortæller journalist - og nu også forfatter - Puk Qvortrup om i sin debutroman, ”Ind i en stjerne”. Titlen er taget fra et digt af Morten Nielsen, der i 1943 døde som 22-årig af et vådeskud under en illegal modstandsaktion.

Det lyder sådan her:

”Natten tar alle Ting nær. Der er klingende tomt i det fjerne. // Vi går med hinanden i Haanden ind i en stjerne”.

Puk Qvortrups mand, Lasse, dør under et halvmaraton i Aarhus. Det viser sig ved obduktionen, at han uden at vide det har haft det, man kalder for myocarditis, som er bindevævsar i hjertet efter en tidligere betændelsestilstand. Det er, som lægen forklarer Puk Qvortrup, en lidelse, man ikke ved, man har, før man dør af den.

I den selvbiografiske roman læser man ofte med tårer i øjnene om den ufattelige sorg, der rammer den unge kvinde, og om den kamp, hun kæmper for at holde sammen på sig selv og de to børn, hvoraf ét stadig ligger i maven. Gudskelov får hun masser af støtte, både fra familie, venner og et offentligt system, der stiller psykolog til rådighed, men smerten er der jo alligevel.

Efter fødslen af barn nummer to er hendes liv nærmest som et mareridt med manglende nattesøvn, bleer og kolik, og til sidst er hun så tyndhudet, at psykologen foreslår, at hun måske burde i behandling for depression.

”Det skulle være løgn. Et par dage senere var jeg ved lægen og blev testet for depression. Jeg pyntesvarede og holdt øjenkontakt til hende med mine mascaraøjne, mens jeg rank sad og ammede Kaj, og jeg gik lige præcis fri af en diagnose. Næste gang jeg så psykologen, satte jeg ham på plads. Jeg var ikke deprimeret, jeg var i sorg, jeg var træt, det havde testen vist, og der var en verden til forskel, og jeg gik sejrrig derfra. Testen beviste det: Jeg var overmenneskelig.”

Det bliver aldrig helt klart for mig ved læsning af bogen, om Puk Qvortrup set i bakspejlet fortryder, at hun ikke lod sig behandle, eller at hun afslog tilbuddet fra lederen af en sorggruppe om at mødes med en kvinde i samme situation som hende selv. Uden at afsløre for meget (hvilket måske i virkeligheden ikke betyder alverden, eftersom forfatteren har givet adskillige interviews i dagspressen) kan det dog røbes, at Puk Qvortrup i slutningen af romanen er ”tilbage” i livet igen. Og under alle omstændigheder har hun jo nu givet sine egne erfaringer videre og på den måde delt noget næsten ubærligt. Det gør hun godt, og måske kan det også gøre andre godt.

Puk Qvortrup:

”Ind i en stjerne”

208 sider, Grif

4 af 6 stjerner

Annonce
Puk Qvortrup: ”Ind i en stjerne”. Foto: Grif
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce