Annonce
Vejle

Bogbussen ruller igen - og biblioteker udvider åbningstider

Biblioteksbussen ruller ud og ruller markisen ud. PR-foto
Bibliotekerne er endnu ikke tilbage til normal drift, men fra mandag den 25. maj er der igen normal betjent åbningstid.

Vejle Kommune: Lånerne viser hensyn og holder corona-afstand, og det går godt med at få de mange tandhjul i bibliotekernes store maskineri til at køre igen, selv om reserveringerne stadig kan være lidt længere tid undervejs.

Sådan er budskabet i en pressemeddelelse fra Vejle Bibliotekerne.

Derfor åbner bibliotekerne i Børkop, Egtved, Give, Jelling og Vejle fra uge 22 for udlån og aflevering med normal betjent åbningstid. I alt holder de fem biblioteker åbent for - korte - besøg i 142 timer.

Det er endnu ikke tilladt at opholde sig på biblioteket for at læse avis eller låne en pc, ligesom det selvbetjente bibliotek ikke er åbent. Så indtil videre er der kun åbent for en smuttur på biblioteket, mens personalet er på arbejde.

Annonce

Åbningstider

  • Børkop Bibliotek har betjent åbningstid mandag og torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-13.
  • Egtved Bibliotek har betjent åbningstid mandag og torsdag kl. 10-18, fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-13.
  • Give Bibliotek har betjent åbningstid mandag, tirsdag og torsdag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-13.
  • Jelling Bibliotek har betjent åbningstid mandag kl. 13-18, tirsdag kl. 10-16, torsdag kl. 13-18 og lørdag kl. 10-13.
  • Vejle Bibliotek har betjent åbningstid mandag-fredag kl. 10-18 og lørdag kl. 10-14.

Bogbussen med udeservering

Fra uge 22 ruller biblioteksbussen igen ud på sin kilometerlange rute med stoppesteder fra Thyregod til Brejning og fra Nørup til Bredballe.

Selv om det kan tage lidt længere tid, bliver det igen muligt at bestille, hente og aflevere, bøger i biblioteksbussen. Imidlertid gør hensynet til corona-afstand, at lånerne ikke må gå op i den snævre bus. I stedet bliver markisen rullet ud over et låne- og aflevere-bord foran døren. Biblioteksbussen kører mandag til Nørup, Bredsten, Ågård, Ødsted og Jerlev. Tirsdag til Vindinggård, Smidstrup, Brejning, Løget, Møllevangen og Højen. Onsdag til Karlskov, Gadbjerg, Givskud, Thyregod, Vonge og Grejs. Torsdag til Gulkrog, Østerbo, Nørremarken og Bredballe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce