Annonce
Billund

Boligaftale sender 210 millioner kroner til renovering i Grindsted og Billund

Tingparken trænger til både forskønnelse og bedre indeklima. Beboerformand Jeyarajah Rasiah glæder sig over den nye boligaftale, selvom han synes, der er sat for få penge af til Tingparken. Arkivfoto
473 lejeboliger i Grindsted og Billund får med ny boligaftale midler, så renoveringen kan komme i gang i en fart.

Grindsted/Billund: 131 millioner er snart på vejen til renoveringen af Tingparken i Grindsted.

Samtidig er der også knap 79 millioner på vej til Billund, som skal gå til renovering af 170 lejligheder og rækkehuse på Lærkevej/Solsortevej, Plougslundvej og Møllevej/Møllvænget.

De mange millioner, som er på vej til Billund Kommune, er et resultat af den nye boligaftale, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet samt Sikandar Siddique, der står uden for et parti, netop er blevet enige om.

Annonce

30 milliarder kroner

Aftalen betyder, at der er 30 milliarder kroner på vej fra Landsbyggefonden til renoveringer i den almene boligsektor over hele landet. Der er dermed tale om den største boligaftale i Danmark nogensinde.

- Det er vigtigt, at vi med denne aftale for den almene boligsektor vil nå ud til alle egne af landet – fra Bornholm til Brønderslev og fra Tønder til Tårnby. Det kommer de mange lejere til gode, at de nu får moderniseret deres bolig, men de store investeringer betyder også, at vi kan være med til at skabe nye arbejdspladser i alle dele af landet, siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Beboerformand Jeyarajah Rasiah mener, at den nye aftale er spændende for Tingparken, selvom han - som tidligere omtalt i avisen - dog synes, at 131 millioner til Tingparken er alt for lidt og derfor er mere stemt for at rive hele afdelingen ned og bygge nyt.

Med den nye boligaftale kan lejere i 303 boliger i Grindsted og lejere i 170 boliger i Billund se frem til at få en bolig, der er bedre i stand end i dag.

Mere grønt

Den nye aftale indebærer, at man i år og i 2021 vil sætte gang i renoveringen af de i alt 72.000 boliger, der står på Landbyggefondens venteliste, herunder de 473 boliger i Grindsted og Billund.

Alene til denne fremrykkede indsats er der nu afsat 18,4 milliarder kroner af Landsbyggefondens midler. Samtlige projekter på ventelisten skal ifølge den nye aftale gennem en grøn screening og en del af dem også en grøn revurdering. Målet er også i en fart at sætte gang i byggerisektoren - til gavn for samfundsøkonomien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce