Annonce
Jelling

Boligejere har ventet på afklaring i seks år: Ejendom til 4,3 millioner er måske usælgelig

Arkivfoto: Uwe Iwersen
Det er seks år siden, at Togfonden blev vedtaget. De store drømme om nye jernbanestrækninger og hurtige togture er stadig ikke blevet til noget, og imens står boligejere i limbo. Radio4 har mødt et ægtepar i Vester Smidstrup, hvis hus nu formentlig er usælgeligt på grund af uvisheden. Onsdag morgen forsøgte radiokanalen at få afklaring i sagen fra transportministeren.
Annonce

- Det er mit barndomshjem. Men vi flyttede ikke herud, fordi der skulle være en jernbane. Vi flyttede herud, fordi vi gerne ville have fred og ro.

Birgitte Nørregård bor i Vester Smidstrup med sin mand. Her har de sammen boet siden 1995. De nyder roen i landlige omgivelser. Men i seks år har de nu været plaget af uvished om fremtiden, for måske kommer en ny jernbanestrækning til at gå tværs igennem deres grund og skære 80 procent af deres marker fra resten af grunden, hvor de selv bor i stuehuset.

- Vi havde tænkt os, at vi skulle have det solgt, når vi blev sådan en 60 år, for det kræver alligevel noget at skulle holde en ejendom, og så ville vi væk herfra, inden det bliver for hårdt. Det bliver så sådan, at nu kan man nok ikke sælge det. Det er jo træls. Det er da ikke rart at have noget, der er usælgeligt, som man regnede med, at man kunne få solgt.

Ægteparrets ejendom er vurderet til 4,3 millioner kroner, men ifølge en ejendomsmægler kan det altså nu være usælgeligt på grund af uvisheden om en mulig jernbanestrækning mellem Billund og Jelling.

Annonce

En afgørelse lader vente på sig

I 2014 blev Togfonden vedtaget i Folketinget. Der var prægtige planer om kun en times togrejse mellem landets største byer, man ville lave jernbane mellem Billund og Jelling, mellem Hovedgård og Aarhus, og man ville etablere en togbro over Vejlefjord. Men planerne står stille, og de mange mulige linjeføringer i de endnu ikke vedtagne jernbaneplaner efterlader massevis af boligejere i et limbo, de ikke selv kan komme ud af – i hvert fald ikke uden store økonomiske konsekvenser. Det er derfor, at også parret i Vester Smidstrup er frustrerede og føler sig stavnsbundne.

En afgørelse er dog stadig ikke lige på trapperne. Inden forhandlingerne i Togfondens forligskreds kan komme i gang, skal man nemlig først færdiggøre forhandlinger om ”den grønne del af transporten”, som transportminister Benny Engelbrecht (S) kalder det.

Til Radio4 fortalte ministeren onsdag morgen, at han forventer at få styr på spørgsmålet om Billund-banen, inden denne folketingssamling er slut.

- Jeg stod faktisk selv i den situation i begyndelsen af 00’erne, længe før jeg kom ind i politik. Det endte med, at mit hus blev eksproprieret til et motorvejsprojekt, så jeg kan fuldstændig sætte mig ind i, hvordan den følelse er og den magtesløshed, man også oplever. Derfor har jeg også tænkt mig at bestræbe mig på, at der snart kommer en afgørelse på det her, uanset om banen så ellers bliver til noget eller ikke bliver til noget.

Til Radio4 måtte han desuden afsløre, at han ikke selv er projektets allerstørste forkæmper.

- Jeg kommer ikke til at kæmpe med næb og kløer for, at det her projekt bliver gennemført. Hvis partierne i forliget måtte beslutte sig for, at man kan prioritere anderledes, så er jeg ikke den, som går grædende ud af lokalet – nok tværtimod. Så vil jeg være glad for, at vi får en afklaring.

Herunder kan du lytte til det fulde indslag med Birgitte Nørregård.

I indslaget herunder kan du høre det fulde interview med transportminister Benny Engelbrecht (S).

Torsdag morgen talte Radio4 med Henning Hyllested, transportordfører for Enhedslisten. Han er fortaler for Billund-banen og kritiserer ministeren for ikke at samle forligskredsen for at drøfte projekterne i Togfonden. Lyt med her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Hundeejer efterlod Annette blødende efter angreb fra schæfer: - Hvordan kan man få sig selv til det

Annonce