Annonce
Jelling

Boligmarkedet i Jelling ligner ikke det, man ser i Vejle - men liggetiden er blevet mindre

Henrik Grønkjær, salgschef hos RealMæglerne, oplever, at det er blevet vigtigere for deres kunder, at et hus er sat helt i stand eller er meget nyt. Foto: Martin Søndergaard Jensen
De store lokale ejendomsmæglere i Jelling, Realmæglerne og Nybolig giver deres besyv med på, hvordan det går med boligsituationen i Jelling. Her er tendensen, at køberne gerne vil have nye eller totalrenoverede huse.

Jelling: Boligmarkedet i Danmark har ramt sit højeste nogensinde. 13.370 boliger blev der solgt i marts 2021, som slår den foregående rekord fra juni 2020, der var på 11.305 boliger.

Normalt kan man på boligsiden.dk finde over 100 boliger med postnummer Jelling. I skrivende stund er der 69 boliger til salg.


Annonce

Vi har solgt 26-27 boliger indenfor de første tre måneder. Det er omkring 30 procent flere end normalt.

Steffen Tornvig


Henrik Grønkjær, som er salgschef hos RealMæglerne, ser en klar tendens i forhold til, hvad der står først for at blive solgt i Jelling.

- Hos os er det de nye eller totalrenoverede huse, som først bliver solgt for tiden. Det er blevet mere attraktivt netop at kunne flytte ind i et hus, hvor man ikke skal gøre noget ved det, inden man kan flytte ind. En mere travl hverdag gør, at folk skal have en nem overgang. Det er i hvert fald vores klare oplevelse, siger Henrik Grønkjær og fortsætter:

- Det er også en tydelig tendens for os, at der kommer mindre afslag i prisen, hvis huset er lige til at flytte ind i. Også mindre end vi tidligere har set.

Hos Nybolig ser man også, at det går stærkt med boligsalget lige nu.

- Vi har solgt 26-27 boliger indenfor de første tre måneder. Det er omkring 30 procent flere end normalt. Køberne ved lige nu godt, at det er sælgernes marked, så de slår lidt hurtigere til, end de ellers har gjort. Dog oplever vi, at der er godt gang i salget på alle slags boliger, siger Steffen Tornvig, ansvarlig indehaver hos Nybolig.

På landsplan har der været en kraftig stigning i antallet af solgte boliger i tiden med covid-19, men det har især accelereret indenfor de seneste måneder. Det oplever både Nybolig og RealMæglerne. Foto: Martin Søndergaard Jensen

Jelling er blevet mere attraktiv

Ifølge Sydbank steg boligpriserne i Vejle Kommune i 2020 på et almindeligt parcelhus på 150 kvadratmeter med 157.083 kroner. Det vil ifølge en prognose også stige de kommende par år, dog ikke med samme fart som i 2020.

Det er ikke samme prisstigning, som gør sig gældende for Jelling. Derfor bliver byen mere attraktiv for nytilflyttere, som kigger væk fra de større byer, da priserne kan være mere rimelige i en by som Jelling.

RealMæglerne i Jelling har været nødt til at ansætte en ekstra person, da der er blevet mere travlt end tidligere hos dem. Foto: Martin Søndergaard Jensen

- Jeg mener ikke, at det gør så meget, at boligpriserne er steget i de større byer. Jelling er ikke bare en lille by. Den har altid været eftertragtet. Vi får mange tilflyttere, mange unge mennesker. Der er jo gode daginstitutioner, foreninger og mere her, siger Steffen Tornvig og fortsætter:

- Samtidig er det også nemt at komme til omkringliggende byer, hvis man arbejder der. Så der er bare et lavt udbud i forhold til, hvor mange købere der er.

- Udover at priserne stiger i de større byer, så kan kulturlivet i byen også meget for tilflyttere. Vi har mange tilbud til folk i byen. Der er skole, mange foreninger, bibliotek og mere endnu, siger Henrik Grønkjær.

Salgstid og liggetid

Her kommer en definition på ordene liggetid og salgstid, som ofte bliver omtalt forkert.

Hvad er salgstid?

Når en bolig er solgt, registreres antallet af dage, den har været til salg. Man starter fra boligen blev sat til salg, og til den bliver registreret som solgt. Antallet af dage er salgstiden, og den ændrer sig ikke.

Salgstiden er altså altid knyttet til en bolig, der er solgt.

Hvad er liggetid?

Når man taler om liggetid, ser man på boliger i udbud – altså boliger, der stadig er til salg. Liggetiden er antallet af dage, som en bolig har været til salg. Liggetiden stiger derfor med en dag, hver dag boligen er til salg.

Annonce

Liggetiden er kortere

Hos RealMæglerne har man dog også oplevet en større efterspørgsel efter boliger i byen og et lavere udbud. Derfor har man her opgraderet holdet med en medarbejder ekstra, så kunderne kan få den service, de skal have, selvom de har travlt.

- Samarbejdet sælger og mægler imellem er blevet mere vigtigt de senere år for at gøre huset salgsklar og på den måde optimere liggetid og pris. Og det skal ikke være anderledes, selvom vi har fået travlt, siger Henrik Grønkjær.

Ved Nybolig har man ikke specifikke tal på, hvor lang liggetiden plejer at være, men den er blevet meget kortere indenfor de seneste måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Smitten falder i Vejle Kommune: Men én befolkningsgruppe skiller sig stadig negativt ud

Annonce