Annonce
Billund

Boligselskab om skimmelsvamp hos Pernille: Vi tager det alvorligt

Heidi Nielsen, direktør for Varde Boligadministration, kan ikke genkende Pernille Olsens kritik. Hun mener, at boligselskabet tager problematikken med skimmelsvamp meget seriøst. Foto: Malene Wonsbek
Hos Varde Boligadministration, som ejer den bolig, Pernille Olsen bor til leje i, kan de ikke genkende beskyldningerne om, at de ikke tager skimmelsvamp-problematikken alvorligt.

Krogager: Varde Boligadministration er uden moral og tager ikke anmeldelsen om skimmelsvamp seriøst. Det mener i hvert fald Pernille Olsen, der i sin lejebolig i Krogager har oplevet at blive ramt af skimmelsvamp. Det er dog ikke en beskrivelse, som Heidi Nielsen, der er direktør i Varde Boligadministration, kan nikke genkendende til.

- Det er ikke vores opfattelse. Det er blevet taget meget seriøst. Der blev reageret inden for to timer, efter hun skrev første gang, vi har været på besigtigelse derude, og der er håndværkere i gang, siger Heidi Nielsen.

Hun forklarer, at Varde Boligadministration følger en helt bestemt procedure, når nogle lejere indgiver en anmeldelse om, at de er blevet ramt af skimmelsvamp.

- Vi kommer så hurtigt som muligt ud til beboeren og kigger på skaden. Så vil vi rekvirere håndværkere til at udbedre skaderne. Det skal ske i rimelig tid, så det kan foregå i god ro og orden, så alle er tilfredse, siger Heidi Nielsen.

Annonce

Tilbyder genhusning

Hun forklarer, at boligselskabet desuden tilbyder at finde et andet sted til personen at holde sig.

- Hvis det viser sig, at beboeren ikke er tryg ved at blive i lejemålet, tilbyder vi at genhuse. Det er også sket i det konkrete tilfælde, siger Heidi Nielsen.

Pernille Olsen bekræfter, at hun er blevet tilbudt genhusning. Hun opfattede dog tilbuddet som en permanent genhusning, og hun er ikke interesseret i at flytte til Hejnsvig, hvor hun fik tilbudt et nyt sted at opholde sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Optimisten fra Vejle: Det ligger til mig

Annonce