Annonce
Jelling

Boligselskab revser undersøgelse

Gårdhavehusene fra 2019 på Fårupled er det seneste byggeri fra Jelling Boligselskab. Til venstre for byggeriet ligger Fårupledkollegiet, hvor mange studerende bor. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Ifølge Jelling Boligselskab er det billigere for studerende at leje en ungdomsbolig i Jelling, end hvad en nylig undersøgelse viser.
Annonce

Jelling: Det er forkert at skrive, at Jelling ikke er nogen billig studieby.

Det mener Niels Barkholt, der er formand for Jelling Boligselskab.

Han læste i sidste uge i Vejle Amts Folkeblad en artikel om, at Jelling ligger i den dyre ende i en undersøgelse over kvadratmeterpriserne for lejligheder i landets 36 studiebyer.

- Jelling Boligselskab sikrer billige studieboliger i Jelling, så overskriften i artiklen er misvisende, siger Niels Barkholt.

Annonce

Forkert billede

Inden vi kommer til Niels Barkholts beregninger, er her en kort opsummering af den pågældende undersøgelse:

Undersøgelsen tager udgangspunkt i alle lejeboliger blandt landets studiebyer, der har været annonceret ledige de seneste fire måneder på hjemmesiden Akutbolig.dk. Her er der lavet en beregning over, hvor mange kvadratmeter man kan få for en SU efter skat på 5.343 kroner per måned (satsen for 2020).

Udpluk fra listen

Så mange kvadratmeter kan man få for sin SU:

1. København 34,9

2. Køge 39,9

3. Hillerød 42,8

4. Aarhus 44,2

5. Rønne 48,8

12. Vejle 60,8

13. Jelling 61,1

22. Fredericia 68,7

30. Aabenraa 80,7

36. Lemvig 104,0

I Jelling kan man angiveligt få 61,1 kvadratmeter for SU'en, hvilket svarer til en 13. plads blandt de 36 studiebyer.

Men da undersøgelsen tager alle typer lejeboliger med i beregningen, giver den ikke et retvisende billede af lejepriserne, hvis man som studerende er på jagt efter en bolig i Jelling, mener Niels Barkholt.

Han påpeger, at studieboliger - eller ungdomsboliger, som det også kaldes - i undersøgelsen kommer ind i samme pulje som almene lejeboliger og private udlejningsboliger. Derfor er det den gennemsnitlige pris ud fra alle typer af lejeboliger, som man har fundet frem til.

Det er som sådan ikke en forkert beregning, men den giver et forkert billede af situationen, synes Niels Barkholt.

- Den rigtige udlægning er, at studieboliger i Jelling er i den billige ende i modsætning til avisartiklens budskab, siger han.

Annonce

SU'en rækker længere

Jelling Boligselskab har i alt 127 ungdomsboliger fordelt på 74 et-rumsboliger og 53 to-rumsboliger i Jelling. De er en del af henholdsvis Højagerkollegiet og Fårupledkollegiet.

- Eksempelvis har vi på Højagerkollegiet etværelseslejligheder på 27 kvadratmeter til 2031 kroner per måned. Her rækker SU'en til 71,03 kvadratmeter for denne type, forklarer Niels Barkholt.

- På Fårupledkollegiet koster en toværelseslejlighed på 45 kvadratmeter 3544 kroner om måneder. For den type lejlighed rækker SU'en til 67,84 kvadratmeter, tilføjer han.

Med disse priser kan man dermed få lidt flere kvadratmeter for SU'en i Jelling, end hvad det fremgik af den forrige artikel. I hvert fald hvis man vælger en ungdomsbolig hos Jelling Boligselskab.

Niels Barkholt er formand for Jelling Boligselskab. Arkivfoto: Yilmaz Polat


Den rigtige udlægning er, at studieboliger i Jelling er i den billige ende.

Niels Barkholt, formand for Jelling Boligselskab
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Musikgudstjeneste i Vor Frelsers Kirke

Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle

Fra himmel til helvede i Nørreskoven: Pølse-grillen stod kold og forladt

Annonce