Annonce
Børkop

Borde og bænke udsat for hærværk - få uger før de skal moderniseres

Hærværk på de gamle borde og bænke i Ny Boder. Foto: Jørgen Flindt
En del af de gamle bænke og borde i gågademiljøet Ny Boder er blevet udsat for hærværk.
Annonce

Børkop: - Nogen må da virkelig have brug for noget træ at brænde med, lyder det tørt mellem en flok mænd, der går gennem gågademiljøet Ny Boder i Børkop.

For her står en række gamle borde og bænke, og på nogen af dem er der begået hærværk. Træbrædderne er ganske enkelt taget af. Mindst tre af bord-bænkesættene er der begået hærværk på.

Og det skaber ærgrelse hos Børkop handel- og Erhverv. Det er handelsstandsforeningen som ejer bænkene, og herfra synes man selvsagt ikke at hærværk er godt.

Bænkene er fra en fjern fortid. Hvor gamle, de præcist er, står hen i det uvisse, men hærværket er sket her få uger før, brædderne alligevel skal skiftets ud. En lokal tømmermester skal i gang med det job.

- Vi har fået mange henvendelser fra borgere om, at de synes bænkene ikke længere var ret brugbare, og det skal de selvfølgelig være, hvis vi ønsker, at folk bruger midtbyen så meget som muligt. Så sammen med kommunen besluttede vi, at nu skal bænkene og bordene friskes op, siger Pernille Juhl Nielsen, der er formand.

Det er planen, at arbejdet med at friske bordene og bænkene op starter om et par uger.

Annonce

Hærværk har ingen alder

Hvem, der er ansvarlig for hærværket, vides ikke. Snakken på gaden denne formiddag går på, om det mon kan være ungdommen, der keder sig?

Det er ikke lykkes avisen at få fat på lokalbetjenten, men vi har fået en snak med den lokale SSP-medarbejder, Peter Buch.


Det behøver ikke være ungdommen, som har lavet dette hærværk. Det er i hvert fald ikke det mest oplagte sted for unge at begå hærværk.

Peter Buch, SSP-medarbejder


- Det er ikke noget, som jeg lige har hørt om. Nu er det unge mennesker, jeg arbejder med, og det behøver jo ikke være ungdommen, som har lavet dette hærværk. Det er i hvert fald ikke det mest oplagte sted for unge at begå hærværk, for hvis de gør det, sker det ofte steder, hvor de kan putte sig. Ny Boder er et meget offentligt sted, siger han, og understreger, at alle aldre kan lave hærværk.

- Vi så det i Vejle i ugens løb, hvor en graffitimaler blev taget på fersk gerning. Der var tale om en mand på 40 år. Hærværk har ingen alder, siger Peter Buch, der er SSP-medarbejder i Børkop, Brejning og Gårslev.

Af ukendte grunde har nogen set det sjove i at fjerne nogle brædder på dette bord. Foto: Jørgen Flindt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Corona-virus gik nærmest amok på Aarhus-bar - antallet af smittede er nu oppe på 25  

Vejle

Beboertalsmand efter flere smittetilfælde på Søndermarken: Regionen bør tilbyde corona-test til alle i Løget

Annonce