Annonce
Børkop

Borgergården fik byrådets ja

Daginstitutionen Borggården kan nu få lov til at etablere flere parkeringspladser og et nyt legeområde. Illustration: Vejle Kommune

Børkop: Byrådet har sagt enstemmigt ja til, at der nu ændres en lokalplan for et område ved daginstitutionen Borggården.

Det betyder, at der åbnes op for, at institutionen kan lave ændringer.

Institutionen ønsker at udvide sine parkeringsmuligheder og legearealer på et område, der i den eksisterende lokalplan er udlagt til fælles friarealer, men nu ændres lokalplanen, så Borggården kan komme igang.

Børneinstitutionen har for nyligt udvidet med en vuggestue, men det betød, at der forsvandt noget af det areal, der før blev brugt til legeareal. Derfor ønsker institutioner at skabe nye legeområder.

Derudover har institutionen behov for en udvidelse af parkeringspladserne, da flere forældre afleverer børnene på den anden side af Borggårdsgade, hvilket har skabt potentielt farlige situationer.

Gennem høringsfasen kom der indsigelser fra naboer mod inddragelse af friarealet. Og det har medført ændringer i det første forslag til en ny lokalplan. Der skal nu laves beplantningsbælte mellem institutionen og den offentlige sti for at sikre støjafskærmning for institutionens nærmeste naboer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

71-årig kvinde dømt for fem tyverier

Jelling

Mobilmast får omstridt placering ved fredet skov: Naboer må vige for samfundsmæssige interesser

Annonce