Annonce
Erhverv

Borgerlige er klar med millioner: - Citychefen har en pointe

City Vejle vil gerne på budgettet, når byrådet om en måned tager hul på budgetforhandlingerne. Det forslag støttes umiddelbart af Dan Arnløv (K) og Per Olesen (V). Foto: Mads Dalegaard
Dan Arnløv (K) og Per Olesen (V) er positive stemt over for City Vejles forslag om milliontilskud til detailhandlen.
Annonce

Vejle: Citychef Andreas Kiis Antonsens opråb til Vejle Byråd i Vejle Amts Folkeblad søndag om at støtte City Vejle med et årligt tilskud på tre millioner kroner i fem år falder ikke på gold jord i byrådets konservative enmandsgruppe.

- Citychefen har faktisk en pointe. Jeg foreslog faktisk selv for år tilbage, at byrådet afsatte en pulje til udvikling af detailhandlen i Vejle, og i lyset af den kannibalisering af detailhandlen, som Gammelhavn-projektet vil føre med sig, synes jeg faktisk, at de politikere, der har stemt for projektet, skylder at give den eksisterende detailhandel en hjælpende hånd, lyder det fra viceborgmester Dan Arnløv (K).

Annonce

Kræver penge til centre

Hans byrådskollega i borgmesterpartiet Venstre, Per Olesen, er også venlig stemt over for citychefens oplæg til budgetforhandlingerne.

Han vil dog brede snakken ud til også at omfatte Vindinggård Center og Bredballe Center.

- Jeg vil, hvis jeg skal støtte tilskuddet til City Vejle, foreslå, at vi ud af de midler, vi bruger til vores detailhandel-indsats, afsætter 100.000 kroner årligt til hver af de to centre. De er blevet lidt glemt i indsatsen for midtbyen og centerbyerne, selvom de er vigtige for vores bosætningsstrategi, siger Per Olesen.

Han tilføjer, at pengene til de to centre skal bruges til at lave aktiviteter, der skaber liv i centrene.

Det er i sidste ende det samlede byråd, der skal vedtage et eventuelt tilskud til detailhandlen og det vil ske i forbindelse med årets budgetforhandlinger, som starter om en lille måneds tid.


I lyset af den kannibalisering af detailhandlen, som Gammelhavn-projektet vil føre med sig, synes jeg faktisk, at de politikere, der har stemt for projektet, skylder at give den eksisterende detailhandel en hjælpende hånd.

Dan Arnløv (K)


Dan Arnløv understreger, at detailhandlen står foran en udfordring, selv hvis byrådet afsætter et tilskud til detailhandlen på budgettet.

- Hvis detailhandlen i Vejle midtby og centerbyerne kommer på budgettet, må de ikke hvile på laurbærrene. Og til butikkerne vil jeg sige, at det ikke er det offentlige, der skal redde dem i en tid med øget nethandel, oprustning fra nabobyerne og corona. Vi kan hjælpe med en håndsrækning, men det er dem selv, der skal udvikle sig og tage kampen op, siger Dan Arnløv.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce