Annonce
Ikast-Brande

Borgermøde om placering af skulptur

Spørgsmålet er, hvor den store granitskulptur skal stå. Skulpturen stod i 20 år frem til sidste sommer foran plejecenteret Engparkens indgang. Arkivfoto: Mikael Lund
Udvalg lægger op til borgermøde i januar, hvor alle kan få mulighed for at drøfte skulpturens fremtidige placering af granitfigur fra Engparken.
Annonce

Brande: Ikast-Brande Kommunes kultur- og fritidsudvalg lægger op til at afholde et borgermøde for at få fastlagt den fremtidige placering af den nedtagne granit-skulptur fra Engparken.

På sit seneste møde 9. november bevilgede byrådet op til 100.000 kr. til at genetablere skulpturen, som blev fjernet fra Engparken, da der sidste sommer blev taget fat på en udvidelse af plejecenteret på Vejlevej.

Samtidig overlod byrådet det til kultur- og fritidsudvalget at beslutte de nærmere vilkår for genetableringen, herunder om der igen skal tilsluttes strøm og vand.

Både Engparkens Venner og Engparken har erklæret interesse for at indgå i en dialog om skulpturens fremtidige placering i nærheden af Engparken.

Begge parter peger på en placering på det kommunalt ejede græsareal mellem Vejlevej og Blichersvej ved Sædbækken som en velegnet placering, fordi såvel beboere, pårørende, medarbejdere som byens borgere i øvrigt der både kan få adgang og udsyn til skulpturen.

Annonce

Åbent borgermøde

Udvalget vil dog gerne involvere en bredere kreds i beslutningen og lægger derfor op til at afholde et åbent borgermøde i løbet af januar – eventuelt virtuelt - hvor alle kan få mulighed for at drøfte skulpturens fremtidige placering.

Efter borgermødet vil der blive lavet en indstilling til udvalget om skulpturens fremtidige placering samt hvad det vil koste at (gen)etablere fundament, vand og strøm foruden driftsudgifterne til sidstnævnte.

Reparationen af monumentet, som blev beskadiget under nedtagningen, betales af entreprenørens forsikring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Meningsmåling: Nye Borgerlige er på vej i byrådet - men uforandret mellem rød og blå blok

Annonce