Annonce
Læserbrev

Borgerne i Vejle har talt: Godsbanebygningen bør bevares

Det bliver dyrt at redde godsbanebygningen - men et fejlslagent projekt på Posthusgrunden kan have en markant større pris.
Annonce

Læserbrev: I Vejle Amts Folkeblads undersøgelse vedrørende bevaring eller nedrivning af den misligholdte godsbanebygning har over 2000 borgere givet deres mening til kende, og et stort flertal ønsker den bevaret.

Dette bør tages alvorligt i behandlingen af sagen i byrådet.

Det undrer mig, at denne historiske bygning ikke har stået højere i udformningen af planen og det miljø, der ønskes på Posthusgrunden.

Jeg ser gerne en helt ny plan samt lokalplan for området, hvor godsbanebygningen bliver et vigtigt element og tænkes innovativt ind i miljøet.

Efter min mening skal vi ikke tænke i flere butikslejemål, men give vores nuværende detailhandel gode betingelser. Der skal bakkes op om at få åbent i de lejemål, der står tomme.

Posthusgrunden - vi taler her om et af Vejles bedst beliggende områder. Det må give anledning til at lave noget unikt.

En innovativ proces om at tænke nyt sammen med noget gammelt må sættes i gang.

Tænk nyt - ikke mere af det samme.

Lad os skabe et centralt beliggende område, der rækker ind i fremtiden.

Vi kan finde inspiration rundt om i verden og skabe et grønt åndehul, hvor natur, kultur og mennesker er i fokus.

Ja, det bliver dyrt at redde godsbanebygningen - men manglende rettidig omhu koster.

Et fejlslagent projekt på Posthusgrunden kan have en markant større pris for Vejle by, borgere og forretningslivet.

Lad os håbe at forskellige fonde vil spæde til restaureringen. Det må betragtes som sidste udkald for at redde den historiske bygning.

Det betyder noget for en by som Vejle at bevare sin historie, samtidig med at være en moderne by. Lad os få skabt et fantastisk miljø til gavn for os borgere, kulturen og de handlende.

Dorte Søndermølle.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce