Annonce
Børkop

Borggården kan få mere plads til leg og parkering

Det er det her område, som Borggården nu må udvide på. Det er ikke hele området, som vil blive inddraget til legepladser og parkeringspladser. Kun dele af området. Illustration: Vejle Kommune

Børkop: Institutionen Borggården vil gerne udvide sit område, så der skabes mere plads til legeplads og p-pladser.

Det betød, at Vejle Kommune skulle udarbejde en ny lokalplan, og det er sket. Den nye lokalplan har byrådet stemt ja tak til, og nu er planen sendt ud i offentlig høring.

Dermed har Borggården fået politikernes opbakning til at få udvidet sin parkeringsplads og legearealer på et område, der i den gamle lokalplan var udlagt til fælles friarealer for områdets beboere.

Lokalplanen er som nævnt nu sendt i høring, og hvis det ikke giver anledning til ændringer, er det stadigvæk ikke lig med, at gravemaskinerne går i gang med det samme.

I et tidligere interview sagde institutionens leder, Lene Ibsgaard Andersen:

- Vi er realistiske og ved, at der både skal findes penge til det, og at Rom ikke blev bygget på en dag, så måske det er et arbejde, som skal ske i etaper.

Det grønne fælles friareal forbliver, ifølge Borggårdens planer, i store træk ved med at være et friareal, for det bliver ikke hegnet ind, men bliver et område, borgerne stadig kan gøre brug af.

Borggården er en aldersintegreret institution med 105 børn fordelt på seks stuer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce