Annonce
Vejle

Borgmester udløser kritik af Kinatur

Når borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) kan rejse hjem fra Kina før tiden, er programmet ikke godt nok. Med det udgangspunkt åbner SFs gruppeformand i Vejle Byråd, Lone Myrhøj, nu endnu en debat om byrådets studieture. Hun sagde selv nej til turen til Kina, fordi hun mente, at værdien af rejsen ikke stod mål med forbruget af vejlensernes skattekroner. Men syv ud af ni medlemmer af økonomiudvalget var af en anden opfattelse og satte i lørdags kursen mod Kina sammen med en del af kommunens direktion og repræsentanter fra kommunens udviklingsråd. Turen er sat til at vare otte dage, men borgmester Arne Sigtenbjerggaard rejser hjem tidligere for at deltage i en officiel middag for den kinesiske præsident på Fredensborg. - Og nu undrer jeg mig over, at programmet for Kinaturen tilsyneladende ikke er vigtigere end en formel sammenkomst, lyder det fra Lone Myrhøj.
Annonce

K-politiker blev hjemme

Hendes gruppeformandskollega for de konservative, Dan Arnløv Jørgensen, valgte også at blive hjemme. Han kan ikke umiddelbart tilslutte sig hendes kritik: - Jeg kender ikke programmet i alle detaljer - men det, jeg har set, virker interessant nok. Og Kina er da et vigtigt land. Min vurdering var blot, at turen var for lang og lå for sent i byrådsperioden til, at vi for alvor kunne få udbytte af rejsen, siger Dan Arnløv Jørgensen. Siden han kom i byrådet for seks et halvt år siden, har den konservative været en hård kritiker af studierejser. I første periode afviste han helt, at deltage. Men i denne periode har han som formand for kulturudvalget været med udvalget i London og for kort tid siden på en venskabsby-rejse til finske Mikkeli. - Da jeg blev udvalgsformand, gjorde borgmesteren det klart, at jeg var nødt til at deltage i studieture. Den til London var både kort og indholdsrig, mens vi bør overveje, om venskabsbyturene er pengene værd, siger Dan Arnløv.

Byrådsbeslutning

Han ved ikke, hvad rejsen til Kina koster. Men rent politisk bøjer han sig for, at byrådet har vedtaget, at der skal være studieture og der er sat penge af på de enkelte udvalgs budget til en rejse i løbet af den 4-årige byrådsperiode. Det var her til morgen ikke muligt at få en kommentar fra borgmester Arne Sigtenbjerggaard, da han sad på et fly på vej til den kinesiske by Nantong.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce