Annonce
Erhverv

Borgmesteren om Google-besøg: Google er også forpligtet over for os

I november i fjor kunne Google offentliggøre, at techgiganten var i gang med at bygge et datacenter i Fredericia. Borgmester Jacob Bjerregaard var med til offentliggørelsen dengang. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Fredericia: Da Google mandag og tirsdag lagde vejen forbi Fredericia for at invitere lokale virksomheder på workshops, var det i samarbejde med Fredericia Kommune, som blandt andet lagde lokaler til i form af byrådssalen.

I en række andre danske byer har kommunerne med borgmestrene i spidsen også budt tech-giganten velkommen. Det har ført til kritik fra blandt andre brancheorganisationen Danske Medier. Derfor har vi spurgt ind til samarbejdet hos borgmester Jacob Bjerregaard (S).

- Hvorfor lægger Fredericia Kommune lokaler til Googles tour?

- Vi har arbejdet meget grundigt på at få Google til Fredericia. Jeg er rigtig glad for samarbejdet med Google. Når de vil ud og tale digitalisering, er vi åbne for det. Vi samarbejder bredt med erhvervslivet, og vi er meget optaget af, der bliver investeret i Fredericia. Udover at Google bygger datacenter og ansætter folk, vil de gerne være en aktiv spiller i lokalsamfundet.

Annonce

Borgmesteren: Vi har forpligtet os til at arbejde sammen

- Føler Fredericia Kommune en særlig forpligtelse over for Google, fordi Google har placeret et datacenter i Taulov?

- Fredericia Kommune og Google har forpligtet sig til at arbejde tæt sammen. Vi har brugt mange ressourcer på at få Google til at slå sig ned her. I den proces har vi haft samtaler om, hvordan vi gør hinanden gode. Det handler ikke om, at vi er forpligtede over for Google, men om at Google også er forpligtet over for os.

- Er Fredericia Kommune med til at tage brødet ud af munden på lokale medier?

- Jeg kan sagtens forstå holdningen. Det er et symptom på, det danske mediemarked og den danske journalistik er under pres. Vi har en strukturel udfordring på markedet. Jeg tror, det skal løses ad anden vej. Jeg bakker op om at styrke den lokale presse.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce