Annonce
Hedensted

Borgmesterparti ønsker skattestigninger for knap 25 millioner kroner: Blev straks skudt ned

Byrådet tog onsdag hul på budgetforhandlingerne. Foto: Mads Dalegaard
Et socialdemokratisk forslag om at hæve skatten fik ingen gang på jord under onsdagens førstebehandling af kommende sparebudget - hvor der alligevel var mest fokus på at spendere.

Hedensted: Med den indledende strofe "Der er så meget der kan trykke - gøre dagen trist og grå" blev tonen sent onsdag eftermiddag spillet ganske passende an til det, der skal ende ud i en økonomisk løsning for Hedensted Kommune næste år.

For billedet var alt andet end positivt under førstebehandlingen af budgettet, hvor der i træskolængder skal findes 27 mio. kr. for at få budgettet til at balancere. Et beløb, der kommer ud over allerede planlagte besparelser på yderligere 20 mio. kr.

Efter borgmester Kasper Glyngø (S) havde ridset situationen op, fulgte hans gruppeformand trop med et forslag, der ellers aldrig tidligere har været seriøst på tale.

Annonce

- Her ved indgangen af valgkampen tør vi gøre det, man ikke må - at foreslå skattestigning. Vi tror på, at det er nødvendigt, for det koster at investere i velfærd. Det kan stilles sådan op, at enten bidrager man ved at acceptere besparelser, eller ved at betale lidt mere i velfærdskontingent, sagde gruppeformand Henrik Alleslev.

Henrik Allerslev (S) mener, at skattestigning I Hedensted Kommune næste år er en god løsning på de økonomiske udfordringer. Foto: Mads Dalegaard

Helt konkret lød forslaget, at skatten skulle stige med 0,3 pct, svarende til rundt regnet 100 kr. om måneden for en gennemsnitlig borger. Det ville give knap 25 mio. kr. ekstra i kassen.

Argumentet lød, at skatten i forvejen ligger lavere end sammenlignelige kommuner, mens også grundskyldspromillen er blandt de laveste i landet.

To for - fire imod

Allerede nu kan det dog siges med sikkerhed, at det ikke bliver denne gang, borgerne i Hedensted Kommune økonomisk kommer til at holde ekstra for, som det sidste år var tilfældet i nabokommunen Horsens.

Som det eneste parti var SF nemlig helt med på ideen om en skattelettelse. Omvendt afviste LA, DF og KD kategorisk at kunne lægge mandat til sådan et budget.

Kommunen skal være et investeringslokomotiv i svære tider, så derfor giver det god mening at holde igen nu, i stedet for at bidrage yderligere til en overophedning.

Torsten Sonne Petersen, SF

Og selvom gruppeformand Ole Vind fra Venstre i generelle vendinger erklærede sit sind åbent frem til forhandlingerne, havde han trods alt heller ikke fantasi til at se et scenarie for sig, hvor han ville sluge den kamel.

Med skriften malet tydeligt på væggen bliver der således ikke indgivet en ansøgning til Social- og Indenrigsministeriet, som har deadline fredag.

Annonce

Spendere frem for spare

Hvordan det så skal lykkes at nå i mål med budgettet, skortede det til gengæld med forslag til.

KD åbnede op for at holde igen med årets anlægsbudget på 65 mio. kr., hvilket SF og DF også istemte. LA ville finde en pose penge ved at konkurrenceudsætte flere kommunale opgaver.

Derudover var der, den økonomiske virkelighed til trods, langt større fokus på, hvilke ønsker partierne gik ind til forhandlingerne med.

Udpluk fra partiernes ønskeliste

Onsdag blev der nævnt forskellige tiltag, de enkelte partier ville kæmpe for at få med i budgettet. 

Socialdemokratiet: Lade kassen holde for med 50 mio. kr. til vækstinitiativer såsom helhedsplaner, grønne arbejdspladser og mobilitet.

Dansk Folkeparti: Flere penge til ældreområdet, en særskilt pulje til demensområdet samt en renoveringspulje til forsamlingshusene.

SF: Penge til en økonomisk genopretning af skoleområdet samt midler til initiativer i et nyt klima og vækstudvalg.

Kristendemokraterne: Flere byggegrunde og erhvervsjord, en borgerrådgiver og tilskud til hjemmepasning i op til tre år pr. barn.

Venstre: Udmøntning af initiativer fra en fremlagt vækstplan, der sigter efter at Hedensted Kommune skal vokse med knap 12.000 indbyggere og 9000 arbejdspladser.

Liberal Alliance: Større fokus på konkurrenceudsætning af kommunale opgaver.

Annonce

Vækst som samlingspunkt

I stedet for store forslag til besparelser gik det igen, at løsningen er at vækste sig ud af den økonomiske situation.

Et faktum, Venstre ikke var sene til at tage æren for som en forlængelse af en tidligere fremlagt vækstplan.

Sidste år kom Venstre med konkrete vækstinitiativer. De blev pillet af brættet. I år snakker byrådet ikke om andet, så jeg er sikker på, at det vil komme denne gang.

Ole Vind, Venstre

Og omend det kastede en række kommentarer af sig - herunder fra Hans Kristian Skibby (DF), der måtte understrege, at han de seneste 10 år har været sit partis vækstordfører på Christiansborg - ændrede det ikke på, at der var tale om et samlingspunkt blandt de 27 byrødder.

- Det handler simpelthen om at udnytte det vindue, der forefindes lige nu, til at få folk lokket hertil, sagde Birgit Jakobsen (KD).

Partierne mødes igen onsdag til maratonforhandlinger, hvor der er lagt op til, at budgetforliget også indgås.

Annonce
Billund For abonnenter

56-årige Mona drøner rundt i byen på el-scooter: Nu samler hun ind til afghanske flygtninge i Jelling

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: 324 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

- Jeg har oplevet at blive slået ned bagfra, fordi jeg ser ud, som jeg gør: Mød Ravn i serien 'Mennesker'

Navne For abonnenter

Dorthe mistede sin 17-årige 'Fredemus', da han blev ramt af to biler og døde på stedet: Han vil altid have en særlig plads i mit hjerte

VEJLE

Munkebjerg er ramt af flokvandring: Tvunget til at smække døren i for flere spisende gæster

Vejle Boldklub For abonnenter

VB møder Viborg: Derfor er det kampen, VB skal vinde og slet ikke tåler at tabe

VEJLE

Lyt: Det var ikke en drengedrøm, men det blev pludselig hans levevej - Daniel McBurnie tilegner Lysts Michelin-stjerne til én særlig person

Alarm 112 For abonnenter

Kvinde dømt for vanrøgt af 25 heste: Dyrene var indsmurt i gødning og havde øjnene fulde af udflåd

Hedensted

Syge selvstændige må hverken tage telefonen eller betale en regning: Sådan får du hjælp

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejle

Husk det nu: Lørdag og søndag aften og nat er Fredericiavej spærret - lastbiler dirigeres helt udenom

Kultur

Se video med ældgammel elbil: 108 år gammel elbil havde vanvittig rækkevidde

Navne For abonnenter

Louis Bülow fortæller om sine minder: Fra en svunden tid - og dem, jeg savner

LEDER For abonnenter

Havnefoged-chikane, eksklusion af medlemmer og en kommende retssag i Vejle Motorbådklub er dybt tragisk: Forlig jer nu, I skabhalse - vi behøver ikke mere underholdning

Vejle

De ældres formand går af efter valgballade: 'Det er noget skrammelværk, og jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig på den måde'

Annonce