Annonce
Billund

Boston-studerende vil gerne i praktik i lokale virksomheder

Billund Kommune: Studerende fra MIT - Massachusetts Institute of Technology vil gerne i praktik i danske virksomheder. Faktisk står cirka 100 studerende på spring til en praktikplads i Danmark, og ti lokale virksomheder har netop hørt om muligheden. Praktiktiden kan foregå over de kommende tre år med varighed fra tre til 12 måneders ophold, hvor den studerende kan arbejde med et projekt eller forskning. Opholdet kan starte året rundt.

- Det handler om at få udbytte af hinandens ideer, tanker og perspektiver, der måske kan give nye ideer til innovation, siger Antje Niklas, der arbejder med international rekruttering i arbejdsmarkedsafdelingen i Billund Kommune.

Ordningen er også et middel til at tiltrække kvalificeret højuddannet arbejdskraft på længere sigt.

De studerende bliver særligt udvalgt i en intern proces på det amerikanske universitet i Boston, og det står de danske virksomheder frit for, om de vil takke ja eller nej til den studerende.

Billund Kommune vil være behjælpelig med mulighed for bolig og transport under praktiktiden, hvis virksomheden ikke selv har nogen muligheder.

MIT har allerede lokale samarbejder med blandt andet Lego og Den Internationale Skole.

Er man som virksomhed interesseret i en praktikant kan Antje Niklas træffes på 72131118.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Se billederne: Spotlight samlede børn fra Vejles skoler til fest, musik og fremtids-kig

112

Campinghytten var fuld af tyvekoster: Retten udviste de to gerningsmænd

Annonce