Annonce
112

Brændeovnen løb løbsk: Huset blev røgskadet

Arkivfoto

Give: Kort efter klokekn 19 mandag aften modtog alarmcentralen et opkald fra Kildeparken i Give, hvor der var opstået brand i forbindelse med husets brændeovn.

- Skorstenen var brændt varm, og ilden fik fat i nogle loftsbrædder, fortæller indsatsleder Jan Lehmann.

TrekantBrand kom til stedet med en sprøjte og tankvogn og fik slukket ilden, men fordi der blev ved med at være varmt omkring ovnen, valgte man også at brække en mur ned mellem loftet og brændeovnen for at sikre sig, at der ikke lå noget og ulmede.

Branden gav skader på loft og tag, og huset er røgskadet. Indsatsleder Jan Lehmann tilkaldte et skadeservicefirma for blandt andet at lukke af for regn og blæst.

En skorstensfejer skal i dag gennemgå installationerne omkring ovnen, oplyser han videre.

Familien i huset kom ikke til skade i forbindelse ved branden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce