Annonce
Hedensted

Brødre har overtaget forpagtning af Liniepavillonen

Inden Liniepavillonen blev sat til salg, søgte ejeren Anne Kathrine Koed-Jørgensen efter forpagtere. Nu har hun fundet de rigtige til at drive restauration på stedet, som har været lukket i et halvt år. Foto: Emil Fibiger
To kokke fra Billund vil drive Liniepavillonen som restaurant med velkendte retter på menukortet. De går efter at åbne 1. maj.

Juelsminde: Liniepavillonen får ikke en ny ejer i denne omgang.

I stedet for at sælge restaurantejendommen, som kom på markedet i december sidste år, har ejer Anne Kathrine Koed-Jørgensen forpagtet den ud til to kokkeuddannede brødre fra Billund.

- De var nogle af de første, der greb fat i mig, da den blev sat til salg. Allerede dengang var det i forhold til forpagtning, siger Anne Kathrine Koed-Jørgensen.

De to brødre er Niclas og Daniel Juhl. De kender Juelsminde, fordi deres mor har sommerhus i Sønderby.

Lillebror Niclas, 26, har en baggrund som køkken- og produktchef i virksomheden DiningSix, der bl.a. ejer restaurantkæden KöD, mens storebror Daniel, 35, bl.a. har forpagtet en cafe i Billund og udover at være kok også er uddannet tjener.

Vores kære mor har sommerhus i Sønderby, så vi er kommet i Juelsminde og fik nys om, at Anne Kathrine ville sælge, fordi hun ikke kunne finde en forpagter.

Niclas Juhl, ny forpagter, Liniepavillonen

Udsigten sælger

Under firmanavnet ND Dining ApS kaster de sig ud i drift af Liniepavillonen, hvis beliggenhed de har forelsket sig i.

- Den er en kæmpestor del af forklaringen på, at vi er interesserede i stedet. Udsigten er svær at sige nej til. Den bliver ikke meget bedre i Danmark, siger Niclas Juhl og fortsætter:

- Det tiltaler os også meget, at Liniepavillonen har haft et godt ry og er kendt for god mad. Det er vi også.

Annonce

Planen er klar

Brødrene gik egentlig og troede, at ejendommen ville blive solgt, men så blev de kontaktet, og derfra gik det stærkt.

De fik nøglerne onsdag i denne uge og skal have malet og gjort alt klar, så de kan åbne 1. maj.

På menuen vil der bl.a. være smørrebrød, stjerneskud, pariserbøf og bøfsandwich med sovs.

- Den røde tråd er dansk mad med et moderne twist - og kun med de bedste råvarer selvfølgelig. Derfor bliver vores menukort heller ikke ret stort, siger Niclas Juhl.

Både han og broderen vil lægge alle kræfter og al tid i stedet, som skal holde åbent alle ugens dage hen over sommeren.

- Vi glæder os sindssygt meget, siger Niclas Juhl.

Annonce
VEJLE For abonnenter

Hundeslagsmål mellem klubber: 'Vi vil ikke være uvenner med de andre,' siger den største af dem

Danmark

Onsdagens coronatal: Højeste antal smittede i to måneder

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Sundhedschef forventer smittestigning efter ferien: 'Det er næsten uundgåeligt'

Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Give

Grøn opvarmning til mindre penge: Nem og billig fjernvarme er på vej til 200 boliger

Give

Olivia og Emma er klar: Så er sporene lagt til Lykkeliga i Give

Børkop

Børnene vælger den farligste løsning: Så nu bliver byens mest trafikerede vej hævet

Alarm 112 For abonnenter

Køretur blev dyr for forretning og 42-årig chauffør: Han overtrådte otte regler under fyrværkeri-transport

Hedensted

Hede-Grillen er uden forpagter: Skal lejes ud igen hurtigst muligt, siger indehaver

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

Danmark

Forsvaret har i flere år kendt til massive forureninger uden at bremse dem - eksperter kritiserer manglende indgriben

Jelling

Skoleleder skulle passe brormands hund i efterårsferien: Ups, så var den stukket af, og så gik den vilde jagt...

Vejle Boldklub For abonnenter

Trods fremgangen i Brøndby; derfor ser det helt umuligt ud for VB

Egtved

Stort ønske om bybus i mindre by: 'Vi har mere brug for den end de rige i Bredballe'

Annonce